Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
440
NORDRE BERGENHL’S AMT.
ældste tid og temmelig langt ned i tiden havde nogenlunde
samme indretning over hele riget.
Det ældste hus eller stuen var en firkantet tømmerbygning
med aare eller are, oldnorsk arinn, midt paa jordgulvet. Denne
are var et aabent ildsted, en stenlægning midt i stuen. Ret
over aren var en temmelig stor aabning, ljore, oldnorsk Ijöri, der
tjente til udgang for røgen, og her faldt ogsaa lyset ind gjennem
en sjaa eller gjennemsigtig hinde. Der var ingen andre
lysaab-ninger end ljoren. Indredningen forøvrigt var en fast bænk langs
væggene, et bord og en løs bænk foran bordet. Saaledes var det
før Olav Kyrres tid (1067—1093). Nogen skorsten fandtes ikke;
indførelsen af skorsten eller røgpiber med tilsvarende peis eller
kakkelovn er meget yngre. Det heder i Olav Kyrres saga, at han
først lod gjøre ovnsstuer og lod lægge straa paa gulvet om
vinteren som om sommeren. Disse Olav Kyrres ovnsstuer havde
ikke ovne med skorsten, men var det, vi nu kalder røgovne af sten,
fra hvilke røgen fremdeles ligesom fra aren gik ud i stuen og
ud igjennem ljoren. Disse Olav Kyrres røgovne var paa mange
steder bevaret helt ned til vor tid; nu holder de paa at forsvinde.
Indredningen med are midt paa gulvet har ogsaa holdt sig meget
længe efter Olav Kyrres tid. Grude fortæller i sin bog om
stølsdriften, at en budeie paa en sæter paa Søndmøre kunde huske
en sæterindretning med are midt paa gulvet.
Det er saaledes, som i det følgende omtalt, ikke saa overmaade
mange generationer, siden man paa denne kant af landet fik
vinduer i husene og sædvanlige ovne. hvor røgen trækker op
gjennem skorstenen. I det følgende anføres endel beretninger
om det ældre udstyr af husene i Sogn, Søndfjord og Nordfjord,
hvorved endel gjentagelser fremkommer, da husbygningerne
lignede hverandre.
Den største interesse ved de ældre stue bygningerne, som nu
holder paa at forsvinde, er røgovnen og ljoren. Ljoren bestaar
af tre dele; den egentlige ljore, sjaaen og stangen. Ljoren
ligner en i begge ender aaben firkantet kasse, noget videre nede
end oppe, støttet af spærrerne og øverst afsluttet med en bredere
kant eller ljorestok. Paa denne hviler igjen den saakaldte sjaa
med sin «grind» eller ramme, der er overspændt med blæreskind
eller en lignende gjennemsigtig hinde (sjaa), hvoraf dens navn.
Paa underkanten er tvers over grinden en stok med en
frem-staaende tap, som omfattes af den gaffelformede ende af ljorens
tredje væsentlige del, sjaastangen, og er fæstet dertil ved en
gjennemgaaende nagle, dog saaledes, at derved dannes et hængsel.
Naar sjaaen skal tages ned, løftes den først ved hjælp af stangen
saa høit over ljorestokken, at den gaar fri af denne og faar en
lodret stilling, dernæst gjør man med stangen en dreining, hvor-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
