- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIV. Nordre Bergenshus Amt. Første del (1901) /
441

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BEBYGNING.

441

ved sjaarammen faar en diagonal retning i forhold til
ljore-karmen og saaledes kan tages ned gjennem aabningen; en modsat
manøvre anvendes, naar ljoren skal sættes op.

Endelig hørte til ljoren foruden sjaaen, der gav lys i stuen
om dagen, ogsaa en lem eller luge, kaldet skjol eller fjol, der
om natten lagdes over aabningen. Begge de omtalte dæksler var
ogsaa i brug i gammel tid; det kan sees af Kongespeilet, hvor
det omtales, at nordlysene paa Grønland ved at kaste sit skin
gjennem sjaaen oplyste stuen, og i Snorres fortælling om Einar
Tambarskjelves drab (1050) i kongens maalstue i Nidaros heder
det, at kongen før Einars indtrædelse i stuen havde ladet drage
fjælen (sntia fjol) over ljoren, hvorved aabningen betydelig
indskrænkedes, saa der var næsten mørkt i stuen.

Den anden indretning i de ældre stuer er røgomen.

Den dannede paa Vestlandet et led mellem aren og. peisen
med skorsten, medens man, som det synes, i det øvrige land
eller ialfald østenfor Sireaaen gik umiddelbart over fra are til
peis. Efter røgovnens indførelse vedblev huset, som berørt, at
være uden skorsten; røgen gik fra ildstedet fremdeles ud i stuen
og derpaa op gjennem ljoren, hvorfor dette slags ildsted flk
navn af røgovn fra den tid af, da skorstenen gjorde sin
indtrædelse, som modsætning til de ovne, hvor forbrændingsprodukterne
gaar ud gjennem skorstenen.

I flere henseender medførte de af Olav Kyrre indførte
røgovne store fordele.

Først blev stuen rummeligere, da hele dens gulv blev frit,
idet ildstedet henlagdes til et hjørne; endvidere kunde man nu,
om man vilde, anvende trægulv; opvarmningen blev jevnere og
større, idet ovnen, naar først dens stene var ophedede, vedblev i
længere tid at udsende varme, medens luften i årestuen kun
ophededes, saalænge ilden brændte. Medens brugen af are gjorde
det nødvendigt at holde sig ved jorden og indskrænke huset til
ét stokværk, saa kunde man med røgovnene bygge to stokværk,
et øvre, hvori ovnen anbragtes, medens det nederste rum kunde
bruges til kjælder eller oplagsrum. Der krævedes nogen
forsigtighed ved brugen af disse ovne, da der ellers lettelig kunde opstaa
brand i stuen, naar ildtungen fra ovnen brød frem, hvorfor man
havde vand ved haanden for at dæmpe luen. Disse ovne havde
den ulempe, at der paa grund af deres svage lufttræk alene
kunde bruges træ som brændsel, ikke torv. Derfor er det
besynderligt, at man paa det skogrige Østland ikke finder noget
spor til røgovne.

I disse gamle huse paa Vestlandet er der forstue og kleve
med et loftsrum over begge foruden den større stue med raand
eller aabent loft og ljore; videre er der en eller to beter eller

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/14-1/0457.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free