Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
442
NORDRE BERGENHUS AMT.
tvertræer, endvidere langs den egentlige stues vægge muldbænke,
som dog paa sine steder afbrødes ved senere tiders indretninger,
navnlig senge. Taget bares alene af spærrer og var tækket
med torv.
Om kakkelovnens indførelse er der følgende oplysning:
I kaldsbog for Leikanger præstegjeld i Sogn, i fortegnelsen
der over sognepræsterne i kaldet, findes under præsten Jens Bugge,
som var født 1631 og døde 1685, anført følgende:
’<Af en gammel besigtelses-forretning sees, at man i hans
tid fik kakkelovne i præstegaarden, da der før den tid kun
brugtes røgstue.»
Erich Pontoppidan omtaler husebygningerne i sin «Norges
naturlige Historie» fra midten af det 18de aarhundrede:
«Paa denne Side af Filefield eller i heele Bergens Stift,
hvor man synes antiqvi moris tenaciores (mere paaholden paa
gammel skik), er. det rart, endog hos en riig Bonde at finde en saa
kaldet Glar-Stue, det er et Vaan-Huus med Vindver paa Siden.
Spørges der, hvorfra man har Dags-Lysen? Da svarer jeg, aliene
oven fra Taget, imellem hvilket og Stuen er intet Loft, og midt
paa Rygaasen et fiirkantet Hul, saa stort som et maadeligt Vindve,
kaldet Liur. Denne lades om Sommers Tiid og i got Veyr
gandske aaben, men ellers bedekkes med en Siaa, det er en
Træ-Ramme, som passer sig til Liuren, og er bespendt med en
maadelig tyk dog klar Membrana eller Hinde, som drages af det
slagtede Creaturs Mave, noget stærkere inen lige saa klar som en
Blære. Denne Siaa løftes af eller legges paa ved en Stang, og samme
Siaa-Stang, som et ufeilbarligt Meuble i hver Bondes Stue, er det,
som den der kommer i Bondens Gaard, at rygte et vigtigt Ærende,
særdeles Friere, maa holde Haanden paa, den Stund han fremfører
sine Ord. Af bemeldte Liur eller Lius-Hul uddriver ogsaa Røgen
i dette Slags Stuer, som, til Forskiel fra Glar-Stuerne, kaldes
Rag-Stuer, efterdi Skorstenen gaaer, ligesom i Holstenske Bønder
-Huuse, ikke ud af Taget men endes med Hvelving å 4 Alne fra
Jorden, da Røgen siden faaer Lov at svæve under Taget og søge
Udgang af første Aabning, hvilket synes meget at maatte besvære
Øynene, skiønt Røgen, som ikke hindres ved noget Loft, strax
stiger saa høyt, at en Mands Hoved er frie, og hvor dybt den
synker, kiendes lettelig paa Veggene, som der ere lysere. Under
Liuren staaer et langt og tykt Bord med ligesaadanne Bænke, og
for Bord-Enden er Høy-Sædet, som tilkommer aliene Bonden
selv, hvilken derhos har et lidet Skab, som sit bedste Giemme.»
Helt ned i det 19de aarhundrede beskriver Bøyesen husenes
indretning i Lærdal saaledes:
:< Bøndernes vaaningshuse er hel uanseelige, indskrænkede og
ubekvemme. Deres boliger er røgstuer uden loft. Tagspærrerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
