- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIV. Nordre Bergenshus Amt. Første del (1901) /
443

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BEBYGNING.

443

er udvendig belagte med tæt sammenføiede bræder, som er
overdækkede med næver og tørv. Stuen har saaledes indvendig et
skraatag. Øverst og midt i mønet eller brøstet er anbragt et
firkantet hul, omtrent en alen paa hver side, som er beklædt
med bræder, saa at det ser ud som en kasse uden bund, dog
noget videre neden end oven til. Dette hul kaldes hjøren. Øverst i
samme er en fals, hvori en ramme falder ned, over hvilken en komave
formedelst to tynde gjorde er spændt og hvælvet som et uhrglas. Fra
den ene side af rammen, men ikke ganske midt i samme — paa
det at rammen til dens desto lettere nedtagelse kan have overvægt
paa den ene side — gaar et tvertræ, som er spidset til begge
ender, og er som en bevægelig axel, hvor hænger en efter stuen
og tagets høide længere eller kortere stang, og formedelst hvilken
man efter behag kan nedtage og igjen opsætte rammen med
komaven, som kaldes sjaaen, formodentlig af at sjaae (d. e. se), fordi
igjennem samme, som gjennem en blære, falder dagslyset ned
midt i stuen. Paa gulvet midt under hjøren er hos mange
indfældet en sten, fordi sjaaen ikke kan ganske hindre regndryppet,
og gulvet altsaa paa dette sted hastig maa opraadne. I det ene
hjørne af stuen er en skorsten opmuret, som er ganske liden
og tjener ei til at varme stuen, men blot til at koge paa; ikke
heller er den større, end at en gryde netop kan staa derpaa.
Ved siden af skorstenen er en slags bagerovn opmuret, men hvis
hele forside er ganske aaben undtagen øverst, hvor muren synker
sig noget. Dens hensigt er at skaffe stuen den fornødne varme.
Til dette øiemed bliver denne ovn om vinteren to gange daglig,
morgen og aften, opildet, hvilket sker ved at lægge en stor
hob riskviste, almindeligst af birk ind i den. Luen og røgen
staar da ind i stuen, som fyldes ganske af den sidste, hvorfor
ogsaa hele taget indtil midt ned paa væggen stedse er sort af røg.
Imidlertid er sjaaen nedtagen og røgen trækker langsomt op ud
igjennem hjøren. Saa frygtelig denne operation ser ud, da man
maa tro, at hele stuen maatte geraade i brand, er mig dog aldrig
bekjendt, at nogen ulykke derved er afstedkommet. Naar ilden
nu har ganske udbrændt, og røgen er uddraget, rages de gloende
kul frem paa en murpal foran ovnen, og sjaaen opsættes igjen.
I slig en stue er da en gyselig hede, kvalm, røgluft og kuldamp,
saa at den, som ei fra barnsben er vant hertil, ei længe kan
udholde det, uden at faa ondt. Men her er det bonden og hans
familie ligger om natten, splitter nøgne i deres senge, uden
engang at have linned paa, hvilket de kun bruge om dagen, og
skulde noget paakomme, som nødede dem til i en hast at gaa
ud om natten, saa vove de dette aldeles nøgne i den kolde
vinterluft, uden at denne pludselige forandring fra badstuehede til
klingende kulde, som vilde være dræbende for enhver anden,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/14-1/0459.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free