- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIV. Nordre Bergenshus Amt. Første del (1901) /
444

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

444

NORDRE BERGENHUS AMT.

synes at have mindste indflydelse paa disse hærdede kroppe.
Stuen, som undertiden er temmelig stor, har stundom ikke mere
end et eneste lidet vindue af et par ruder i det ene hjørne, men
dog ofte to saadanne smaa vinduer, som dog ikke staar sammen,
saa at de udgjøre noget fag. Man kan altsaa forestille sig, at
saadan stue er temmelig mørk, uagtet det lys, som falder
igjennem sjaaen. I denne stue er en saakaldt kaave, det er et lidet
enten ved panelværk eller ved tømrede stokke afdelt kammer,
hvor man gjemmer redskaber, bevarer melken o. s. v., og hvor
tillige haves senge. Men ogsaa i selve stuen er senge for
bonden og hans familie, og omkring væggene hylder opslaaede til
melkekopper og andre fornødenheder. I slig en stue, der er et
almindeligt arbeidsværelse, ser det da just ikke meget renligt ud.
Foran stuedøren er en liden indelukket gang, at vinden ei skal
staa lige paa døren. Dørene er i almindelighed meget låve,
derimod dørtærskelen meget høi, og naar stundom til midt paa
læggen, saa at den, som skal gaa ind, ei blot tilstrækkelig maa
ydmyge sig, men tager han sig ikke iagt, kommer han ind paa
hænderne istedenfor paa fødderne. Nogle faa bønder, som i de
senere aar have bygget sig nye vaaningshuse, have begyndt med
at indrette sig de saakaldte glasstover (glasstuer) det er stuer
med ordentlige vinduer i, med loft og med kakkelovne, ligesom
paa hin side fjeldet, hvilket er baade sundere og bekvemmere.
Men saa kjær er dog den gamle vane, at nogle nye bønderboliger,
som forrige aar er opførte, er, uagtet af ganske nyt tømmer, dog
blevet til røgstuer.»

Maaden at bygge paa i Søndfjord omtales i forrige
aarhundrede af H. Arentz i hans beskrivelse af Søndfjord:

«Paa et Jordbrug, som her til Lands skal agtes at være vel
bebygget, haves gjerne følgende Huusbygninger: en Sætestue eller
Storstue, gemeenlig med et afdeelt Sengkammer lios, kaldet Klæve
eller Kaave, og en Fordør. Denne er Bondens fornemste
Beboelses Huus paa Gaarden, hvori Familien holder til om Vinteren
med sine smaa, indehuses Arbeider. Ved Siden af denne
tilbygges og gjerne en aaben Skygge eller Skot kaldet, for derunder i
Regnvejr at hugge Brænde og deslige. En mindre Stue kaldet
Ildstuen, forsaavidt Indgangen til denne falder igjennem Ildhuset
og hvori Folket meest opholder sig ved Sommerstid, da alt
Arbeide skeer uden Huuset og derfor ikke saa stort Værelse behøves
som om Vinteren. En Sengebod til Natteherberg for Fremmede,
og hvori Bondens og Hustrues Helligdagsklæder hænges, og deres
betydeligste Klædekister, med Linned, Sølv, Penge, Skjøder,
Skatte-og Landskyldsbøger i, hensættes, samt hans lidet Bohave af Tin
og Messing opsættes. Er ellers saadant et Værelse bygget paa
en Kjelder eller anden Forhøining, gives det Navn af et Loft.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/14-1/0460.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free