- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIV. Nordre Bergenshus Amt. Første del (1901) /
445

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BEBYGNING.

445

Et Ildhuus uden Gulv, med sit Arne- eller Ildsted midt paa
Tomten, i en Fiirkant noget lidet nedgravet, og omsat med
smaa Steenheller, hvilken Forsigtighedsumag dog Mange ikke
engang gjøre sig dermed, og Faa tilstrækkeligen, saa at de
Ildebrande, som overgaae Bøndergaardene, have som oftest deres
Oprindelse fra Ildhuset. Et Stabbur for Madvarer bygget paa
smaa Staver eller Stolper til Beskjermelse mod Muus og Utøi.
En Hølade, her Loe kaldet, med sine tvende Staale eller
Afdelinger, den ene ti] Høet, den anden til Halmen og Kornet, og
imellem disse en smal Gang, Love kaldet, belagt med et Gulv af
tykke hugne Bord samt ved Siderne imod begge Staale for et
lidet Stykke opefter forsynet med Bordklædning, hvorigjennem
Kjørselen med Høet og Kornet, samt Aflæsningen skeer i
Indhøstningen Tider, og hvorpaa Kornets Aftærskning og Drøftning
siden forrettes. En Kyreflor eller Fjøs til det store Qvæg, som
og i Talebrugen slethen kaldes Floren, indrettet med sine Baase
eller Krybberum i Forhold til Jordbrugets Størrelse og behøvende
Besætning. Tvende Smaleflore, den ene for Faaret, den anden
for Geden. En Hestestald, som dog paa de fleste Gaarde allene
bestaaer af en Tilbygning af ubetydeligt Stokverk ved den ene
Side af Høladen. En eller tvende Gaardflore, saa kaldede af det,
at de bygges enten i selve Linie med, eller og tæt ved
Gjerdes-gaarden til Beqvemmelighed at indsætte Creaturerne i, medens de
bejte i Hjemmehagen.

Disse ere de sædvanligste Huuse, som haves hjemme paa
Gaarden selv, hvortil dog paa adskillige Gaarde endnu kan regnes
Svine-, Kalve-, Smidie-, Qværnehuus, samt Baadnøst, hvor
Gaar-denes Beliggenhed ved Søen eller de store Vande fornødiger det.
Af Udengaardshuuse er Stølshuusene eller Sæterboligen det
betydeligste, bestaaende sædvanligen af et lidet Sæterhuus for Folket
at tilholde i med Afdrottens Behandling, her kaldet Sæl, og en
Flor for Qvæget, naar Veirliget og Omstændigheder udfordre, at
det maa indledes, omkring hvilke Huuse almindeligst haves en
Qvie indhegnet, som gjødes med Sommertaet af Creaturene, og
skaffer derfor paa mange Gaarde ikke ringe Andeel Høe til
Vinterfoder. Endelig foruden Stølshuusene haves og gjerne nogle
Smaaloer omkring i Udmarken, alt efter som Gaardbrugene med
Qvier og Udslætter ere forsynede, i hvilke Høet om Sommeren
indsamles og siden derfra om Vinteren paa Føret hjemkjøres.
Endeel have ,og saadanne smaa Hjemmeloer paa Gaarden selv
foruden deres Hovedloe; thi det er almindeligt her i Søndfjord,
at Bonden ikke gjerne vil have al sin Forraad samlet paa eet
Sted i Hovedloen, og haves ingen Biloe, skal dog en Deel deraf
henputtes i et Florskot, paa en Smaleflors Lem, eller andet
saadant Sted, alt for at have noget i Baghaanden at trøste sig ved,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/14-1/0461.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free