Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
514
NORDRE HERGENHl’S AMT.
har gydt, har silden trang til at presse sin bug for at faa rognen
og melken til at flyde ud, og under indsiget gaar silden maaske
ind i maskerne for at faa gydningen udført.
Det er et spørgsmaal, om silden altid gaar i stim.
De senere tiders undersøgelser synes at vise, at sild
forekommer ogsaa spredt i havet; den opfatning, at silden altid
optræder som stimfisk, og at den kun til bestemte tider og paa
bestemte steder kan søges, bør muligens modificeres.
Maaske træffes silden som yngel altid i stim, men naar de
enkelte individer vokser, og der tiltrænges mere føde, maa de paa
grund af fødens sparsomme forekomst i aaben sjø senere søge sin
næring hver for sig, indtil driften til at forplante sig, paa en
bestemt aarstid bringer silden til at samle sig i stim, i hvilken
tid den har mindre trang til føde end ellers.
Stryger silden omkring enkeltvis paa jagt efter føde, kan
det tænkes, at den er mere varsom saavel for garn som andre
fangstredskaber end i stim.
Sild i store stim eller i sildebjerge kan neppe i længden
finde tilstrækkelig næring i aaben sjø. Men paa den anden side
maa det medgives, at spørgsmaalet paa langt nær er klart, og
at meget kan anføres til fordel for tanken om vandrende
sildestim.
Muligens er det saa, at silden i havets forskjellige dele med
forskjellig tilgang paa føde har forskjelligt levesæt.
Efterretningerne om sildefiskerierne i ældre tider er
sparsomme. Der fortælles vel om et og andet rigt fiske nu og da,
men ikke om, hvor længe det har varet, og om stedet og
aars-tiden. Naar der tales om «rige sildefiskerier i Norge», ved man
ikke, om det er fiske i Viken, paa bergenskanten, i det
trondhjemske eller i Nordland.
Lovgivningen viser, at de nuværende redskaber var kjendte
i meget gammel tid, og at reglerne for deres brug var omtrent
de samme som nu. Magnus Lagaböters Landslov af 1274
bestemmer om notkast, at ingen skal gjøre den anden forfang
i vaaddræt, samt at den, som først udgiver taug, skal have
drættet.
De store principer for lovgivningen om sildefangst var de
samme i Magnus Lagaböters tid, som de er nu.
Det heder i Egils saga om Grimr Kveldulfsson, at «hann for
ok opt um vetrum i sildfiski med lagnarskütu ok med honum
hüskarlar margir». (Han reiste ogsaa ofte om vintrene paa
sildefiske med notebaad og med ham mange af hans folk.) «Lagnar
sküta er en skude eller baad til «logn», som betyder not. Da
Grim hørte hjemme i Nordfjord eller Søndfjord, og da det var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
