Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKERIEIS.
515
om vinteren, han ofte reiste paa sildefiske, har han sandsynligvis
reist paa vaarsildfiske der i egnen, omkring Bremanger eller
Kinn, saa at vaarsildfiske synes at have foregaaet med not i
amtet allerede i det 9de aarhundrede.
Den første vinter, Hakon Jarl regjerede i Norge eller 976,
gik silden ind overalt i landet (Heimskringla).
Efter Bergens rimkrønike skal ifølge sagnet Olav Kyrre (1066
—1093 have anlagt byen, fordi
«Gud almægtigste af sin Miskund og Naade
Gav rigelig og overmaade
Sildefiskeri her ved Bergens By. »
Tilladelse til at fiske paa visse helligdage gav i 1164 pave
Alexander III, hvilken maaske var fremkaldt ved et paagaaende
vinter- eller vaarsildfiske.
Fra midten af det 13de til 14de aarhundrede fangedes der
sandsynligvis vaarsild, eftersom forskjellige love og privilegier
omtaler sildefisket. Pave Innocens den 3dje fornyede saaledes i
1248 den af Alexander III givne dispensation, og der
foreligger en række vidnesbyrd om sildefiske paa bergenskanten fra
hin tid.
Til en tid i det 15de aarhundrede synes englænderne at
have deltaget i sildefiskeriet paa den norske kyst. Det dreves i
det 15de aarhundrede kun som kystfiske og vist for en stor del
af udlændinge. Hollændere begyndte at forsøge havfiske med
buiser, og dette fiskeri blev senere betydeligt.
Torfæus (1636-—1719) omtaler, at der omkring 1500 kom
tusind danske, franske, hollandske og engelske fartøier til Bergen
for at handle sild. Efter Peder Claussøn ophørte dette fiske i
1560 efter at have varet i mange hundrede aar.
Der omtales godt sommerfiske ved Bergen 1630 og 1632
(Edvard Edvardsøn) samt 1636 (Mikel Hofnagel). Senere synes
det at have været smaat med fiskerierne i det hele taget; thi Ove
Bjelke, lensmand paa Bergenhus, skriver under 12te marts 1657,
«at nu er de fast forarmede baade for Fiskeriets Misfeil, og de
"Varer, som falde her i Landet, er i ganske ringe Pris udenlands».
I 1661 og 1662 begyndte silden at gaa til ved Bergen i januar
og februar «i saadan Mængde, som det ikke er skeet i mange
Aar» (Mikel Hofnagel). Fra 1665 til 1672 synes fisket igjen at
have været smaat. Senere faldt der vaarsildfiske i 1677, 1687
og 1688, om det end ikke var stort. I aarhundredets sidste
fjerdedel maa der have været nogenlunde jevnt fiske; thi Edvard
Edvardsøn (1694) omtaler vaarsild, «som kommer i stor
Mangfoldighed efter Kyndeismes» (2den februar).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
