Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
522
NORDRE HERGENHl’S AMT.
tid fiskerne husly dels paa salterierne, dels i store logishuse, hvor
der betaltes enten for natten eller for fisket. I det hele taget stod
det nordre distrikt paa den tid adskilligt tilbage. I gjennemsnit
var saaledes hver fisker kun udrustet med 2.3 garn, i det søndre
distrikt derimod med 4.3.
Til et notbrug (et fuldstændigt «Sørelags» notbrug) hører
nu 2—3 kastenøter paa 150—160 fv.s længde og 18—20 fv.s
dybe, 2 laasenøter, 70—80 X 10—12, og 1 orkastnot 20—25 X 8
fv. Med tilbehør af baade etc. kan prisen sættes til 16—18
tusen kroner.
For det nordre fiske er opgivet:
i 1854 ................24 notlag
» 1860 ...........27 —
» 1868 ................18 —
» 1871........10 —
Vaarsildfiskets ophør synes ikke i længden at have bevirket
nogen almindelig tilbagegang i distrikternes økonomiske stilling,
hvorfor det ogsaa har været underkastet tvil, hvorvidt
anvendelsen af arbeidskraften paa en saa lunefuld bedrift har været
ubetinget heldig.
Silden førtes enten til byerne for at virkes eller til de i
selve fiskedistrikterne værende salterier.
I 1840 var der i Nordre Bergenhus amt 41 salterier, i 1855
50. I 1860 steg antallet til 368 til en værdi af 3A mill. kroner
og i 1862 til 409, hvoraf 380 i Kinn præstegjeld.
I nordre distrikt var der i 1860 276 sildførende fartøier.
I 1868 250 og i 1871 185.
Salg af sild foregik tidligere for garnfiskens vedkommende
efter tal, idet 8 halve store hundreder samt tællesildene, hvoraf 1
lagdes tilside for hvert halve hundrede (60 stykker), der optaltes,
altsaa ialt 488 stykker, regnedes for en tønde (korntønde ä 144
potter). Undertiden regnedes ogsaa efter vol (80 stykker), saaledes
som endnu er tilfældet de fleste steder i Danmark. 6 vol eller 486
stykker regnedes for en tønde. I 1866 gjordes enkeltvis nogle
praktiske forsøg paa at indføre maal; men først i 1870
begyndte kjøb efter maal i større maalestok. Det nu brugelige
maal, fastsat ved kgl. resolution af 9de marts 1883, holder 150
liter eller 11 liter (7.6 %) mere end den gamle maaltønde.
Laasesilden solgtes derimod efter «opsatte tønder» paa tro og
love. En «opsat tønde» var en tønde flolagt sild med 3 floer
(lag) ovenover tøndens kant. Et fradrag (rabat) af 20 % angav
kvantumet i maaltønder.
Paa et maal gaar efter forsøg ved nordre fiske fra 619 til
542 stykker sild.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
