Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKERIEIS.
523
Siden 1864 erlægges ved udførselen en afgift til det
saakaldte vaarsildfond af 62/s øre pr. td. vaarsild, hvilket skal
anvendes til fremme af en forbedret sygepleie samt, saavidt
midlerne maatte tilstrække, til andre foranstaltninger til nytte og
bekvemmelighed for den fiskesøgende almue. Fondet eier
sygehusene i Florø og Haugesund med inventar samt har en mindre
kontant beholdning. Efter lov af 10de juni 1887 betales ved udførsel
til udlandet 6 øre pr. hektoliter af vaarsild fanget fra og med
Lister- og Mandals amt til og med Romsdals amt. Ved vaarsild
maa forstaaes fuld sild fisket i disse amter i vaarsildtiden og
ikke, som antaget, sild fisket efter 1ste januar, altsaa ogsaa
nysild eller blandsild. Afgiften skal erlægges uanseet
bevarings-maaden, altsaa ogsaa af fersk vaarsild.
I det nordre telegrafdistrikt aabnedes stationerne i Florø,
Kinn og Batalden i 1861, i Kallevaag og Moldøen i 1864, og i
Tansøen i 1870.
Fedsildfisket eller sommersildfisket foregaar fra juli maaneds
begyndelse til slutningen af september. Før St.Hans faaes
sjelden god fedsild, og silden pleier at tiltage i fedme til slutningen
af august.
Fisket efter sommersilden foregaar langs hele kyststrækningen
ligefra fjordene om Stavanger til Vesteraalen.
Til sine tider har de aarvisseste fiskesteder i dette amt
været i Søndfjord og i den sydlige del af Rugsund. Men
sommersilden, der kommer ind efter aate, kan søge ind snart sagt
i alle sunde og fjorde, og den er i sine vandringer i det hele
mere urolig og var, end vaarsilden er i de aar, den gaar til.
Sommersildens føde kaldes aat. Naar silden fanges og
optages med bugen fuld af ufordøiet aat, kan den ikke saltes uden
at fordærves i saltet.
Aatens skadelige indflydelse paa den saltede sild er vel
kjendt. I midten af forrige aarhundrede blev ved forordning af
12te september 1753 bestemt, at «ingen Sommersild, det være sig
af hvad Slags det være kunde, Brislinger iberegnet, maa af Noten
optages, saltes og virkes, førend den, efterat den er stængt, har
gaaet 3 ä 4 Dage i Noten, for imidlertid at udskyde det skadelige
Aat. Hvilken Maade, at lade den gaa i Noten, skal vedvare fra
St. Hans Dags Tider, da denne Sild begynder og til Michels Dag.»
Aat, paa sine steder aata, betyder i denne forbindelse det,
som jages og ædes af fiskene, altsaa her egentlig sildens føde, og
aaten er forskjellig paa de forskjellige steder og til forskjellige tider.
Fiskerne har navn for forskjellige aater, rødaat, gulaat og
svartaat eller krutaat. Navnet har aaten faaet efter den farve,
den har, naar den er levende, eller efter farven paa sildens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
