Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
524
NORDRE HERGENHl’S AMT.
ekskrementer. Aaaten bestaar af forskjellige dyreformer og virker
forskjellig paa den saltede sild.
Rødaaten er mest almindelig og bedst kjendt. Til visse
tider om sommeren farver den sjøen rød over større strækninger.
Naar silden fanges, før den har fordøiet denne aate
fuldstændig, vil fiskens mave raadne, og kjødet bliver rødt langs
rygbenet. Derfor skal silden staa 3 dage i noten, inden hvilken
tid den optagne føde vil være fordøiet, naar fisken ikke
imidlertid erholder nogen ny næring derved, at ny aat driver ind i
den stængte not.
Naar sildens ekskrementer er gule, siger man, at den har
c/ulaat i sig.
Gulaaten synes at bestaa af smaa annelider eller orme, og
de fordøies hurtig, saa de er ikke saa farlige for silden.
Svartaat, som ogsaa kaldes krutaat, er den værste; den sees
i vandet som smaa sorte korn. Den er sjelden. Sild, som har
nydt denne aat, er ubrugelig til saltning, selv om den staar
længe i noten, og den saltede sild lugter afskyligt.
Vaarsilden har ikke aat, dens vandringer er grundet i driften
til at forplante sig, og i den tid, den foretager disse vandringer,
er driften til at søge næring tilbagetrængt.
De redskaber, hvormed silden fanges, er som ved vaarsilden
garn og not, og fisket foregaar paa lignende vis som ved
vaar-sildfisket; men nøterne og garnenes masker er afpasset efter
sildens størrelse. Nøterne er i almindelighed mere tæt bundne
og mindre end til vaarsilden. Naar silden er fuld af aate, er
garnene mindre tjenlige til fangst af fedsild, da silden jo straks
dør i garnet, saa deil bliver ikke kvit sin aate.
Paa saltepladsene sorteres, som nævnt, fedsild i 5 mærker,
nemlig:
Kjøbmandssild .... med 1 streg eller K
Middelssild..... » 2 » » M
Stor kristiania..... » 3 » »C
Smaa kristiania .... » 4 » »CX
Smaa, smaa do. ... »5 »
Sild af de 4 førstnævnte mærker har en længde fra 18 til
30 cm., og saafremt sorteringen foregik kun efter størrelsen,
skulde sildens længde være:
For 1 stregs sild..........300—271 mm.
» 2 » »..........270—241 »
3 » »..........240—211 »
» 4 » ».....210—181 »
»5 » ».....180 og under.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
