- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIV. Nordre Bergenshus Amt. Første del (1901) /
548

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

548

NORDRE HERGENHl’S AMT.

Bergværksdrift og stenbrydning.

For tiden er der intet bergværk igang i Nordre Bergenhus
amt, og det er kun faa bergværker, som overhovedet har været
i drift.

Amtet er i det hele fattigt paa ertser.

De bergværker, som har været i gang i Nordre Bergenhus
amt, er: Aardals kobberværk i Aardal, Grimeliens kobberværk,
og derhos har der været drevet en jernforekomst ved pladsen
Sørdal under gaarden Hellevik i Ytre Holmedal.

Aardals eller Semdals (Seimsdalsj kobberværk. De
metalanvisninger, hvorpaa dette værks gruber blev anlagte, angives at
være fundne af nogle bønder i Aardal i 1680, og anvisningerne
gav i begyndelsen meget rig lazur-erts, hvad der her vistnok vil
sige broget kobbererts. Den første muthing skede 1702. De
først drevne gruber var i Grøndalsfjeldet ovenfor Seimsdalen;
derfor fik værket navn af Semdals værk, men senere har det
almindeligvis været kaldt Aardals værk; saavel smeltehytten som
værksarbeidernes boliger laa paa Farnes ved den øverste ende af
Aardalsvatn.

I de første aar blev værket drevet for privat regning af
apotheker Henrik Blaih i Bergen, der dannede et interessentskab.

Aardals kobberværk blev navnkundigt i begyndelsen af det
attende aarhundrede paa grund af nogle her fundne rige guld-,
sølv- og kobberstuffer, og guldfundet gav anledning til anlægget
af et bergværk, der dreves for offentlig regning.

I 1705 fandt man i Gottes gabe grube gedigent guld sammen
med kobberertsen, og da dette fund var indberettet, blev driften
af værket for privat regning forbudt, idet de ædle metaller
paa-stodes at tilhøre kongen. 85 stuffer med guld blev da indleveret,
og driften skulde for fremtiden gaa for offentlig regning.

Frederik IV, som lovede sig meget af gruberne, kjøbte værket
med to gruber og to skjærp paa Overberget af et interessentskab.
Dette bestod af generalløitnant Casp. Herm. v. Hausmann,
generalmajor Fred. Chr. de Cicignon, justitsraad Merkers arvinger,
etatsraad og amtmand Casp. Gottl. Moltke paa Møen, oberstløitnant
Godske Hans v. Briiggemann, justitsraad Krøger og kancelliraad
Brostrup Albertin. Værket blev af kongen betalt med 37 000 rd.,
uagtet værket med bygninger, ertser, kul og materialier ikke skal
have været mere værd end 7 800 rd. Ved aftrædelsen fandtes
888 tønder lazur-erts (broget kobbererts), hvoraf 320 tønder førtes
til Kjøbenhavn og der smeltedes i en kongelig smeltehytte paa
Amalienborg, uden at man ved, om og hvor meget guld ved denne
smeltning udkom.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/14-1/0564.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free