- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIV. Nordre Bergenshus Amt. Første del (1901) /
587

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BEFOLKNING.

587

og Vik herreder, hvilket sidste herred hører til a-maalene. Dog
maa bemærkes, at Lavik og Gulen herreder har fælles med
Indre Sogn dette distrikts udtale af aa som ao eller nær au,
saaledes paa — pao, blaa — blao, graa — grao eller nær pau,
blau, grau.

Sproget i Ytre Sogn og Fjordene har følgende
forskjelligheder. I Ytre Sogn bliver oldnorsk å, som i oldnorsk blåsa,
til ao, altsaa blaosa, men i Søndfjord og Nordfjord aa, blaase.

De lange vokaler har forøvrigt den almindelige udtale i
landet. Ved diftongerne kan mærkes: øy i Indre Nordfjord falder
sammen med ei, idet begge bliver udtalt som ai, f. eks. bløyte
(gjøre blød) bliver blaite, kløyve bliver klaive. Foran ng bliver a
udtalt som ao, altsaa i Ytre Sogn ao (laong for lang), i Nordfjord
og Søndfjord aa {laant} for lang). Vokalerne er meget foranderlige.
Oldnorsk o bliver til aa (skot — skud — til skaat) — dette er
ogsaa tilfælde i Indre Sogn —, u til o, som bol for bul (krop,
legeme). Tildels bliver vokalerne end mere forandrede: ø og æ
for o, y og ø for u. I og e falder sammen med oldnorsk y og ø.

Af det gamle bil (stund) kan man have formerne byl, bul, høi,
af det gamle bul (krop, stamme) ganske de samme former, byl,
bul og bøl. I forekommer i endelser for e, timinn for timen, garinv
for garen. Ægte vestlandsk er ps for fs (ups for ufs, en fjeldvæg)
og pt for ft, skapt (et skaft) for skaft.

SI udtales som ti, hatl for hasl. Forbindelserne rn, nn,
Il udtales med en i-lyd og rn og nn falder sammen i udtalen:
honnj (horn), rnannj (mand), kallje (kalde).

En gammeldags egenhed ved nordfjordmaalet, som det tales
i nogle herreder, er, at d er bevaret efter vokal, tid, ikke ti som
«liers i landet; det er dog ikke bevaret overalt og aldrig i
bøi-ningsendelser eller efter r som i or (ord), oldnorsk ord. I
Nordfjord falder h tildels bort i begyndelsen af ord, og denne
eien-dommelighed spores her helt ind i fjorden. Man siger saaledes
egg for hegg, av for hav.

Substantiverne bøies i den heromhandlede sproggren, e-maalet,
paa følgende maade:

mask. sterkt: staven stava stava stavanne stavaa

eller staviii

svagt: laaven laava laava laavanne laavaa

eller laavin

fem. sterkt: bygda bygdenne, bygde bygdenne, bygdaa

bygdinne bygdinne

svagt: visa visenne, vise visenne, visaa

visinne visinne

iieutr. lande landa laand laanda laandaa

Ental, bestemt,
nom.

Ental, dat.

Flertal, ube- Flertal,
bestemt, nom. stemt, nom.

Dat.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/14-1/0603.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free