Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
588
NORDRE BERGENHL’S AMT.
I præsens falder r bort, og alle verber ender paa e, kaste.
Infinitiv ender paa e.
I Indre Sogn, hvor der er a-maal, er især vokalerne
mærkelige. Saaledes bliver ei til ai, au til eu, naut til neut, øy til aay,
løysa til laaysa. Gammelt langt a bliver ao, baat bliver baot;
langt o udtales ou, ro som rou. De korte vokaler i oldnorsk har
forandret sig; o udtales aa, skaat (skot); gammelt u er enten
blevet bevaret eller gaaet over til o, hug eller lwg (hug, tanke).
Almindelig bliver kort a uforandret, men i Midtre Sogn gaar det
foran ny, nk over til ao ligesom det lange a; saaledes bliver
lang til laong, tanke til taonke. Sædvanlig udtales e i Sogn som
ai foran ru/j, ggj, nkj, kkj, laingje for længe, laiggja for lægge. Ofte
faar i og e en udtale, som nærmer sig til y og ø; saaledes
udtales missa (miste) myssa, skilja (skille) skylja, brev, brøv. I sidste
stavelse udtales e som i, naar der følger en konsonant efter,
bakkin for bakken. Er derimod e sidste bogstav i ordet, bliver
det uforandret.
Udtalen af rn, si, II, gn er vestlandsk. Det vil sige, rn
bliver udtalt dn, steinaäne for steinarne; si bliver fl, hatt for hasl;
Il bliver dl, kadla for kalla; gn udtales tydelig: i regn høres
baade g og n. Efter lang vokal udtales nn som dn, staidn for
steinn. Oldnorsk vn udtales i Sogn bn eller hm, oldnorsk nafn
heder nabn eller nabm. Mellem sj og skj paa den ene side og
stj paa den anden skjelnes der ofte i udtalen; sjø heder sjou,
stjerne heder stjødna. I Indre Sogn findes som oftest ingen
overgang af k til kj, g til gj; bakke heder bakke, ikke bakkje; hage
siger man, men ikke ha gje.
De sterke hunkjønsords artikel er forskjellig fra de svages.
I Sogn heder roden routi, visen visao. Endelsen r i flertal er
faldt bort, hes ta for hester, bygdi for bygdir.
Substantiver bøies saaledes i Sogn:
Ental, bestemt, nom. Ental, dativ. Flertal, ubest., nom. Flertal, bestemt, nom. Dativ
mask. sterkt. hestin hesti hesta hestadne hesto
— svagt . bakkin bakka bakka bakkadne bakko
fem. sterkt . routi routen route routedna routo
— svagt . . visaa, visao visen vise visedna viso
lieutrum . . . berge bergi berg bergi bergo
I de svage verbers præsens er r faldt bort, kasta for kaster.
Infinitiv har a.
Pronomenet den heder dan, intetkjøn da; der heder dar.
Mærkes kan adjektivernes bøining efter den bestemte artikel:
dan goe mannen, derimod dan god jento og da god huse.
I flertal i feminin har adjektiverne ogsaa a i ubestemt form:
goe menner, goa jente, goe hus.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
