Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING.
623
ligefrem kalde det Ladhed, omendskjønt her og gives
mangfoldige dovne Kroppe, som heller vil sulte, end de gidde arbeide
for Maden ; men jeg synes at bemærke i det ringeste en mindre
Grad af Arbeidsomhed eller Driftighed under Arbeidet, end som
hos Nabofogderiernes Indbyggere i Sogn og Nordfjord; thi gemeenlig
foretage og udrette disse et svært Arbeide med mindre
Folkehjælp, større Iver, og ringere Mellemhvile, end Folket i
Sønd-fjord. Men mueligen at dette og kan meget komme af en tungere
Legems- og SindsbeskafEenhed hos dette sidste, som gjør et lige
Arbeide for samme besværligere, følgelig snarere matter
Kræfterne, hvoraf tillige flyder Lystens og Modighedens Formindskelse.
Naar nu hertil ogsaa kommer Mangel paa en hurtig og lykkelig
Opfindelseskraft, indseer man og letteligen Aarsagen, hvorfor heller
ikke Søndfjordingen i Almindelighed befindes sysselsat med
adskillige andre Slags Arbeider, uden for de sædvanlige til at
forvinde sig noget ved; thi for Resten kan man just ikke nægte
de fleste Gaardmænd nogenlunde Stræbsomhed efter Evne i det,
som Brugen i Landet medfører.»
De har respekt for fædrenes visdom, og de nærer formelig
skræk for at anvende nye fremgangsmaader eller for selv at
finde paa noget nyt.
Gamle seder og skikke hænger længe i her. De gamle
helgeners hædersdage helligholdes endnu af befolkningen. Det
er ikke længe mellem hver saadan dag, og til ære for de gamle
helgener feires «sokker» og «messer». En husbond fordrer ikke
arbeide af sine tjenestefolk paa en saadan dag. Almanaken
inddeles i tidsrum mellem disse høitider. Begivenhederne angives
aldrig med datum og maaned, men saa og saa længe før eller
efter «barsok», «jonsok», «gregersmes», «helgames»,
«vor-frumes» o. s. v.
Ved forordning af 28de november 1699 blev den
gregorianske kalender indført i Danmark og Norge. Men man har, som
berørt, helt ned i vort aarhundrede fulgt den julianske kalender
i det daglige liv, og man har ialfald paa sine steder anseet den
nye tidsregning som et frafald fra den sande Lutherdom.
Under det opstyr, Erika Larsdatter Bogen i 1850 vakte blandt
den overtroiske almue i Ytre Sogn, udgav præsten E. Holtermann
en brochure, hvori han oplyser, at der paa disse kanter fandtes
ikke saa faa, der tror, at f. eks. den gamle juledag er helligere
og vigtigere end den nye, og som paa den afholder sig fra
arbeide, synger salmer og læser den prædiken, som hører til vor
juledag. «Ved Forandringen i Tidsregningen,» siger præsten, «troede
det uoplyste Folk, at der blev begaaet en særdeles ugudelig
Gjerning ved, at man afskaffede de rette Festdage. Man vedblev
derfor ved Siden af de nye Festdage, paa hvilke Gudstjeneste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
