Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
624
NORDRE BERGENHL’S AMT.
afholdtes i Kirken, ogsaa at feire de gamle, og denne besyndef:
lige Sædvane har, mærkeligt nok, gjennem mundtlig Fortælling
vedligeholdt sig, saavidt jeg ved, i en stor Del af Bergens Stift.»
I sammenhæng hermed kan anføres, at profetinden Erika Bogen
udtalte, at man begik en fordømmelig synd, om man ikke
helligholdt de festdage — tredje juledag, hellig tre kongers dag,
Marias renselsesdag o. fl. —, som i 1770- var blevet afskaffede.
Nordfjordingens naturel er ikke saa udpræget som sogningens
og søndfjordingens, og her er ogsaa i Nordfjord adskillig forskjel
paa befolkningen ude ved kysten og inde i fjordene. Maaske
har der i Indre Nordfjord fundet sted en blanding med
gudbrandsdøler; thi befolkningen i Indre Nordfjord gjør ikke det
udprægede vestlandske indtryk som befolkningen i amtets
andre dele.
Saavel i Søndfjord som i Nordfjord er der et temmelig
vidtløftigt ceremoniel, med en række tildels aldeles overflødige
spørgsmaal, naar to mødes:
Fremmede folk ute aa reiser?
Kor e dei karane fraa?
Ka handverk reiser de paa? o. s. v.
Undertiden spørges om ens navn eller hvad en «e ropt for».
Hvert bygdelag har sine spørgsmaal.
Det er ganske vist muligt, at nysgjerrighed, trang til at
sætte sig i forbindelse med udenverdenen, lyst til at slaa en
passiar af o. s. v., spiller en rolle med. Dog er vistnok disse
spørgsmaal gaaede over til at blive konventionelle
høfligheds-spørgsmaal, som velopdragenheden forpligter en til at forelægge
den reisende, selv om han ikke har spor af interesse af at faa
vide noget om dennes navn eller haandværk eller hjemstavn.
Af denne grund bør ogsaa den reisende besvare spørgsmaalene
høflig, skjønt den hyppige gjentagelse kan være i høi grad
trættende.
Det langsomme og sedate væsen, der er egent for
kystbefolkningen og særlig søndfjordingerne, staar vistnok i forbindelse med
at det vindige og regnfulde veirlig gjør, at han oftest har
god tid.
Den mandlige befolkning paa kysten har nemlig ikke
stadigt arbeide. Der kan arbeides overmaade haardt nogle dage
eller nogle faa uger efter omstændighederne, og saa hviler man
bagefter saa meget længere. Dette hænger sammen med klimaet
og bedriften ; sjøen kan ikke drives i uveir, man maa da sidde
hjemme. Jorden kan man heller ikke drive, ret som det er,
paa grund af uveir og væde; de faa godveirsdage maa bruges
for at bearbeide jorden, eller for at faa høsten i hus. Paa disse
godveirsdage arbeider man da, saalænge det gaar an, for efterpaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
