- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIV. Nordre Bergenshus Amt. Første del (1901) /
636

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

636

NORDRE BERGENHL’S AMT.

til mett audnu [>eiri, er Wrkeli var audit lengra lifs, hvad Aall
oversætter saaledes: «Dertil kom og, at Torkel var et længere
liv af skjæbnen beskaaret» og Steinar Schiøtt oversætter: «De
gjorde og mykje til at han hadde lukka med seg, at de var so
laga, at Torkjel skulde liva lenger».

I overensstemmelse med, at forestillingen om en urokkelig
skjæbne er befolkningens dybeste filosofi, staar ogsaa, hvad
lægerne beretter for eksempel fra Nordfjord, at befolkningen som
fatalister gaar døden imøde med stor ro, anordner alt til sit eget
gravøl, ja de lader endog sy ligklæder i paavente af døden, uden
at man altid faar brug for disse.

I overensstemmelse med, at «de æ so laga» eller med den
mening, at sygdom og lidelse er lagt paa os, er der ingen sands
for at lindre de døendes smerter.

I overensstemmelse med den samme filosofi eller religion
ansees det paa sine steder at være urigtigt at lade den syge
underkaste en operation; det rette er at føie sig efter Guds vilje
eller bestemmelse.

At befolkningen af filosofi eller religion er fatalister, er til
skade ved bekjæmpelsen af epidemier, idet det kan være
vanskeligt at faa dem til at iagttage forsigtighedsregler. Paa den anden
side kan det ogsaa hænde, naar frygt for smitte opstaar, at der
udbryder panik, saa de gjør omveie for at undgaa en gaard med
smitsom syge.

I det hele er folk i amtet flittige kirkegjængere, hvorved
imidlertid bør erindres, at kirken i regelen er det eneste sted,
hvor folk i sognet træffes, saa de kan faa samtale, afgjøre sine
affærer, stifte bekjendtskaber o. s. v.

H. Arentz skriver i forrige aarhundrede: «Svarer den
indvortes Gudsfrygt til den udvortes Gudsdyrkelses Iagttagelse,
fortjener Søndfjord vistnok ikke det sidste Sted ihenseende til denne.
Flittig Kirke- og Altergang, og et nogenlunde efter Anseende
andægtigt, i det ringeste stille og ærbart, Yæsen under
Gudstjenestens Biværelse udvises af Mængden; ligesom heller ikke i
Almindelighed med Føie kan klages meget over Sabbatens
Overtrædelse med offentlige Arbeider. Men naar man
derimod bemærker, at Søndagen her som andensteds udvælges
fornemmelig til alle Mundærinder, skulde man snart troe, at
den flittige Kirkegang skede mere for ved den Leilighed at
kunne samles og samtales, end just af Begjerlighed efter at høre
Guds Ord.»

I slutningen af det 17de aarhundrede blev Ingebrigt
Lefsebjørnen fra Nordfjord dømt til baalet for trolddom. Han
havde i lang tid opholdt sig i Røvde skibrede paa Søndmør;
han afgav for retten den bekjendelse, at han første gang

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/14-1/0652.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free