- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIV. Nordre Bergenshus Amt. Første del (1901) /
642

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1642 NORDRE BERGENHL’S AMT.

«Gje Veg, Husbond, no kjeme dan store Bjellebukkjen!» Tussen
le’a paa seg aa klappa Bukkjen paa Ryggjen, daa han kom. «Nei
ska ikkje du ut?» ropte Tussen te Guten. «Eg æ lengje sia ute
eg!» Daa vart Tussen mykje fortrædige, han trudde so sikkert,
han sku ha knipe haanaa dinne Reisa. So gikk dar daa ei Ti
like so fyrr, Guten fo’r aa leidde haanaa itte Jønnstaangja. Men
paa sistehand vart han so reint upmødde, at ein Dage gikk han
upp paa eit Fjell mæ haanaa. Daa dei kom paa yste Nuva,
segje Guten: «Lyft Foten høgt her Husbond.» Han so gjore,
men daa bar da ut yve Fjelle mæ haanaa, aa han slog seg ratt
ihel. Men Guten gikk aa tok alt da, Tussen hadde heime.»

Der er en række af overjordiske eller rettere underjordiske
-væsener, som bor nær folk, paa samme gaard eller sæter, eller
•som bor i hauger nær gaarden, og hvilke man ved høitidelige
anledninger trakterer med øl og mad. Hid hører de, som bor i
hauger, videre tunvoren, hitt folket, huldrefolket og tusserne.

Hauger og træer, som vokser paa hauger, har paa flere steder
været anseet for hellige. Den, som bor i haugen, svarer nærmest
til det, som i Telemarken kaldes «haugebonden», stamfaderen
som ryddede gaarden.

I disse hellige hauger og træer har man vistnok en levning
«fter en oprindelig religion eller filosofi, som dyrkede de afdøde
fædre.

Udtrykket «haugebonde» bruges ikke i denne del af landet ;
derimod kjendes udtrykket «haugbokke» eller «haubokkje». Bokkje
betyder i Nordfjord en af de underjordiske, og haugbokke det er
da han, som bor under jorden i haugen.

Ivar Aasen har her følgende benævnelse fra forskjellige
steder i landet: Haugbonde, haugfolk, haugtuss, haugbokke, haubokkje,
haugbue, hauggubbe.

Disse i haugen boende beskyttede gaarden.

Saaledes er der paa Husebø ved Syrstrand en haug, som
kaldes Baldershaugen, et stykke fra Baldersgrovi og Balder svollen,
og i den haugen bor en, som kaldes Baldershaugbonden. Han
skulde værge Husebø, naar det gjaldt. Og udenfor Henjum, lige
over for amtmandsgaarden, ligger der to runde hauger et stykke
ovenfor almannaveien, og den ene af dem heder Gjevvaldshaugen.
I den bor Gjevvaldshaugbonden.

I forbindelse med haugen, men vistnok af senere oprindelse,
staar de hellige træer.

Imellem den i haugen boende og det paa haugen voksende
træ synes man at have antaget en mystisk forbindelse, saaledes
at beskadigelsen af træet var en fornærmelse mod den i haugen
begravede, og træets beskadigelse kunde medføre uleilighed,
ligesom der til træet knytter sig ogsaa andre forestillinger.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/14-1/0658.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free