Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING.
643
Af hellige træer har enkelte i Sogn været bekjendte.
Saaledes birken paa gaarden Slinde, Slindebirken, gammelt navn Slindar.
Denne birk, som blæste ned i 1874, er allerede før nævnt. Den
er nærmere omtalt af Christie i en afhandling i «Urda» I, side
318—327, hvor han har sammenstillet en del af, hvad der om
saadan trædyrkelse var ham bekjendt ogsaa hos andre folkeslag.
Christie besøgte stedet i 1827, og hans fører fortalte ham da, at der
aldrig var kommet «hvast» (o: kniv eller øks) paa træet. «Dette
{siger Christie i sine ekscerptbøger i Bergens musæum) i Forening
med Træets Plads paa en Haug synes at vise, at man har tillagt
og tillægger det et Slags guddommelig Dyrkelse, hvilket endnu
bestyrkes derved, at Gaardens Eiere og Beboere fra umindelige
Tider af gyde hver en Kande godt 01 paa Rødderne hver
Juleaften. Efter Procurator Schreuders Beretning af 31te August 1827
skal denne Dyrkelse ikke ydes Træet; derimod knytter der sig
til samme et Sagn, som nok viser de Ældres Omhyggelighed for
at conservere dette Mærketræ». Christie kalder træet saaledes,
fordi flere gaardes grændseskjel løber sammen ved Hydneshaugen,
hvorpaa træet staar, og udleder haugens navn af hydna, o: hjørne.
Hydna er sognsk udtale af hyrna. Som eksempel paa lignende
«hellige» træer nævner Christie en asp paa Fimreite i Sogndal,
et furutræ paa Kvale i samme præstegjeld og en ask paa Bale
i Leikanger.
Det er sikkert nok, at træer i oldtiden har været gjenstand
for religiøs dyrkelse baade hos germaner og andre folkeslag (i
Hervarar-saga oversmøres saaledes et offertræ med blodet af
offerdyr), og ved kristendommens indførelse i de germanske lande
rettes der oftere angreb paa den gamle skik. Pave Gregor
paa-lagde Brunhild ikke at taale nogen trædyrker i sit rige ; i Karl
den stores «capitularier» forbydes det at ære stene og træer;
konciliet i Arles 452 paalagde biskoperne at udrydde dyrkelsen
af træer, kilder og stene; Knut den store forbød at dyrke ilden,
Hoder, stene og forskjellige slags træer; tyskerne holdt hellige
egetræer, oretræer og mistelteinen, og for at beholde sine kjære
træer aflagde de løfte om ikke at tillægge dem guddommelig
magt, men ære dem kun for nyttens og behagelighedens skyld,
og om Olav den hellige heder det (Fornmanna søgur V, side 239),
at han udryddede alle blot og hedenske guder — — og
offerskræmsler, baade klipper og stene, skoge, vande og træer —.
Endelig kan nævnes, at Christie tror at finde levning af den
gamle skik at holde thing og møde under slige ærværdige træer
i de med det plattyske navn «pratebom» betegnede træer, hvoraf
der i begyndelsen af det 17de aarhundrede endnu fandtes 2 i
Bergen, nemlig et paa «Slotspynten» og et andet ovenfor «Muren»,
og som var daglige samlingssteder for byens borgere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
