Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BK FOLKNING.
«651
kom et fremmed kvindfolk og bad. «Aanei.» sa’ii, «eg ha’kje
nokot til gje’ eg,» sa’n, «eg ha slik vanlukka med besti,» sa’n.»
«Aa, du kann ikkje venta deg annat, du,» sa hun, «fjosen
din stend i vegen; graduksen gjer sine ting beint ned paa fremste
bordsende aat ink van.»
At det er farligt at slaa ud varmt vand der, hvor
underjordiske holder til, var Ludvig Holberg bekjendt, og da han var
i Sogn i sin barndom og paa Voss i sin ungdom, er det ikke
usandsynligt, at det er erindringer fra Norge, som han benytter
i «Peder Paars», hvor han omtaler dette. Da den kyndige
Gun-nild bliver kaldt til den elskovsyge Nille, heder det:
Hun sagde: Nille! hør, I pisset har i Gaar. —
Ja, svared hun, sliig Synd jeg fast hver Dag begaar. —
Ach ! raabte Gunnild da, I vil mig ikke høre,
Jeg pleyer ingen Snak og Sladder med mig føre;
I saadant haver giort just paa et saadant Sted,
Hvorunder samme Tiid et Maaltid var bered,
For underjordske Folk, det hele Lag forvirret
Og dennem alle saa mod eder har opirret.
Huldren.
Beretningen om huldren findes i mange bygder, og dels i
eventyr og dels i sagn lever hun næsten overalt.
Hun er i regelen vakker og er ordentlig klædt. I Søndfjord
har hun sort ståk, grønne strømper, grønrudet forklæde, grønt
liv og er skjorteærmet.
Hun er elskovsfuld og vil gjerne gifte sig med de gutter,
hun har fattet godhed for; hun opfører sig i regelen meget reelt,
ofte bedre end de mænd, med hvilke hun kommer i ægteskab.
Hendes største feil er, at hun har kohale, men den falder af,
naar hun bliver kristnet.
Der er adskillige folk, om hvilke det heder, at de er af
huldreæt.
Huldren, siger Ivar Aasen i 1843, heder i Sogn huldi, i
Hardanger liulda, men nordligst i Bergens stift liuldr.
Mandspersonerne blandt huldrefolket bliver kun sjelden omtalt, og der synes
mangesteds ikke at findes noget navn for dem; i Hardanger
siger man dog hulda-mann, i Nordhordland hullekadl.
Her er en beretning om en gut, som huldren interesserte
sig for:
Grim paa Huso.
Ein gaang va da, at ei kaana paa Huso hadde aatt ein
saan, so dei vilde kalla Grim; daa kom da ei huld aa fortalde,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
