Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
652
NORDRE BERGENHL’S AMT.
at darso dei vilde lata danna gutan gaa ukristna, te han va tolv
aar, so skulde han væra go te ta ei penga-kista, so hekk utti ei
gudl-lekkja in i ett berg, so dei kalla Vindhellan. So let dei
han gaa udøipte nokra aar, men han vart so sværande store aa
sterke, at adla menneskji va rædde han. Dei fortele, at han
saug ihæl sjau sogemøre; fyre han saug ganskji margen or dei,
naar han slapp til. Ein gaang hadde han dripe ei mærr, aa so
skolta han kroppen i Husafossan, soleisi at han sto umskrivs yve
elvi, so store aa breie so ho æ, aa so heldt han mærri i dan eina
haandi aa skolte mæ dan andra. Soleisi va han som ett
berga-trodl i adle maata aa gjöre so maange ulykkje, at adla folk vart
idla paa han, aa tænkte so, han skulde enten vore kristna helde
dripen. Difyre hadde dei han burtaat Husafossen aa sa, at dei
vilde døipa han; men mæ sama dei vilde yta han paa fossen,
kom da ei huld utor berge aa spure han, kohelst han vilde.
«Eg vil te Bettelheim aa betre barn bliva,» svarte han, men mæ
sama tok huldi han, og siaa saag dei han ikkje atte. Aasen
1848, sognemaal).
Hittfolket er nær beslegtet med huldren og benævnes
undertiden lige ud huldrefolket og tænkes at holde til lige ind paa
sætrene.
Der var i Sogn engang en budeie, som havde været hjemme
og skulde til støls igjen, og da hun var gaaet et stykke, hørte
hun noget, som ropte: «Seg til henne Turid, at han Tarald er
daud.» Men budeien saa ingen. Saa, da hun kom op til stølen,
fortalte hun dette til de andre budeier: «Eg skulde segja det
til henne Turid, at han Tarald er daud,» sagde hun, «men eg
kjenner ikkje noki her, som heiter so.» Men da tog det til at
jamre sig og graate og ynke sig lige ved: «Aa, dæ æ eg, som
heiter so; han Tarald æ mannen min, han.»
Samme beretning har man fra Søndfjord, men med andre
navne.
Der var det en mand fra Helle, en gaard i Ytre Holmedal,
som julaften i skumringen kom forbi et sted, som kaldes
Helle-gjærdet, hvor det ikke er rigtig trygt.
Da ropte en i fjellet over ham: «Høire du da, du
Dagmand, seig du da til honaa Natmand, at han Litletop i fjella
æ daud.»
Da han kom hjem, fortalte han dette, men da han kom til
de ord, «han Litletop i fjella æ daud», sprang der nogen ud fra
kleven, hvor juleøllet laa, og jamrede sig og sagde: «Aa, Gud
tryste meg, æ han Litletop daud.» Dermed forsvandt det.
Lignende beretning haves i Asbjørnsens huldreeventyr fra
Elstad i Ullensaker:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
