- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIV. Nordre Bergenshus Amt. Første del (1901) /
653

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BK FOLKNING.

«653

’Hor du, kjører dn til Elstad fram,
saa sig til Deld
at Dild dat i Eld!»

måbes der efter en glit, som kjører, og da han kommer frem
med den besked, raaber det i gjæstestuen: «Aa, det var barnet
mit, det,» og saa for en af sted.

Denne historie er vidt udbredt blandt indogermanske folk
og gjenfindes allerede hos Plutarch (50—130 aar efter Kristus).

Det heder der, at man fra et skib, som seilede nær de
Echi-nadiske øer (ved Akarnanien i det vestlige Grækenland), pludselig
hørte en stemme fra øen Paxai, der raabte høit: «Thamus.»
Thamus var skipperen, en ægypter. To gange raabte det, men
han svarede ikke. Men tredje gang svarede han, og da sagde
stemmen høit: «Naar du kommer til Palodes, saa meld, at den
store Pan er død.»

Thamus besluttede sig til at seile forbi Palodes uden at sige
nogen tiug, hvis det var bør, men hvis det blev vindstille og
roligt paa havet, naar de kom did, da vilde han sige det, han
havde hørt. Da de var kommen til Palodes, var det vindstille
og ingen bølger, og Thamus gik agterud til bagstavnen og raabte
derifra indover til land: «Den store Pan er død.» Han havde
ikke før sagt det, saa blev der stor graad og klage, ikke af en,
men af mange og blandet paa en forunderlig maade. Dette
kom snart ud i Rom.

Forestillinger, som er beslegtet med aaskereisagnene er kjendt
baade i Sogn og paa Søndmør. I Sogn bruges navnet jolaskrei.
I Nordhordland heder det jolarei(æ). I Søndmør kaldes det:
Trollkjæringanne, so ride paa Daarefjelle (Dovrefjeld).

Undertiden benævnes den vaasedrifta, saaledes i Søndfjord,
medens denne allerede i Nordfjord synes afløst af
trollkjær-ringerne.

V aasedriften har muligvis som første led det samme ord,
som forekommer i Draumkvæde i navnet vaasemyran, der efter
Moltke Moe kommer af det angelsaksiske wåse, dynd, men er
opfattet som stammende fra det gammelnorske vås, det norske vaas,
der efter Aasen betyder strabads, besværlig færdsel især paa
sjøen eller i væde og uveir.

Med ridtet til dødsriget forbindes nemlig tanken om dyndede
veie og høie, besværlige fjelde, som hint dødningeridt, som
kaldes aaskereien, har at fare over. Men saa kommer hertil, at
navnet er misforstaaet som Voss (navnet paa landskabet i Søndre
Bergenhus amt), saa at aaskereien er benævnt vossedriften.

Naar joleskreia foretager sin reise, gaar den ind i stalden
og tager hestene ud. Vistnok bliver hestene bragt tilbage om
morgenen, men saa forkjørte og udmattede, at de er nærved at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/14-1/0669.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free