Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70 NORDRE BERGENHL’S AMT.
styrte. Man forebygger denne uleilighed ved at sætte kors paa
stalddøren eller lægge en øks under den.
Fra Søndfjord heder det, at vaasedrifta rider eller kjører
gjennem hvert eneste tun, og nulevende folk beretter, at i deres
forældres tid blev der lagt bidsel paa hestene til brug for
vaasedrifta. 13de dag jul reiser vaasedrifta hjem igjen med samme
støi, som den gjorde, da den drog frem.
Man hører den lang vei. Den kommer med fart og tager
med sig, hvad den træffer, saa folk holder sig gjerne inde, naar
de hører den. Den farer op og ned «gjøno alle gjote» -—- gjota
er et skar. hulning.
Joleskreia er et par steder i Sogn lokaliseret, eller rettere,
der er særskilte følger, som henlægges til bestemte steder.
Saaledes krinqUfylgjet i Lyster, som kommer op fra Dalsdalen ved
en støl, som heder Kringla, ved et vand, Kringlevatn; følget
standser ved Øvre Skaar; nogle siger, at følget fortsætter hele
bygden nedigjennem til Nes, ja til Gaupne.
Paa den anden side af fjorden er et andet følge, som
kaldes krokafylgjet, fordi det kommer fra gaarden Kroken. De
kommer flyvende som en kraakeflok og sætter sig paa gaarden
Haganes, drager derfra til Feiga, hvor de holder til en stund, og
saa reiser de paa baad over til Flahammer.
Joleskreia og begrebet om jolesveinar.ne er beslegtet,
forsaavidt som jolesveinarne er med i reien eller rider foran. I
aaske-reien, saaledes som den kjendes for eksempel i Telemarken,
træder den gamle forestilling om et dødningeridt tydelig frem;
i joleskreia er forestillingen om, at de i haugen levende besøger
hverandre og ogsaa aflægger visit i gaardene, mere
fremtrædende.
Det er ikke mange aar, siden man brugte at levne mad og
drikke paa bordet julekvelden, efterat de andre havde spist, hvilket
<jolesveinane skulde ha’», ellers blev de misfornøiede og gjorde
noget ondt. Kanske enkelte i afkrogene i landet endda bruger
dette.
Jolesveinarne holdt til oppe i tarren eller oppe paa hjellen.
I gamle dage havde de et godt tilhold paa røgovnen.
Somme steder satte de en bøtte med øl til dem.
Jolesveinar, paa Søndmør jolebokka (bokka er flertal af
bokkje), var underjordiske folk, som i julenætterne indfandt sig
paa visse gaarde eller steder, hvor de da blandt andet morede
sig med at skræmme folk. Paa enkelte steder var dette besøg
af jolesveinarne meget besværligt, da de endog jog folk ud af
det værelse, hvor de vilde holde jul. (Ivar Aasen.)
Om jolesveinarne har professor Moltke Moe meddelt nærmere
oplysninger:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
