Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BK FOLKNING.
«655
Jolesveinar kjendes over hele landet, men opfattes nu noget
forskjelligt paa de forskjellige kanter (paa lignende vis har
forestillingen differensieret sig paa Island). Paa flere steder er
jole-sveinarne sunket ned til bare at betegne en busemand, et
barneskræmsel, som enten optræder i dyreham, som julegjeit eller
julebuk, — eller kommer i følge med julegjeiten og julebukken.
Paa andre kanter — og deriblandt Hallingdal, Valdres, Sogn og
Søndfjord — har jolesveinarne oftest bevaret en oprindeligere
karakter og betegner haugfolket, som er ude paa julegjæsting
(for, ligesom folket efter gammel vedtægt skulde gjæste hverandre
i julen, en kveld hos hver, saaledes trodde man, at ogsaa
haugfolket reiser om i julen og gjæster slegt og venner i andre
hauger, og desuden ogsaa ofte tyr indom hos menneskene). Paa
disse kanter er jolesveinarne i regelen det samme som det, som
kaldes joleskrei; i ethvert fald pleier jolesveinarne at være med i
skreien, enkelte steder rider de i spidsen for skreien, aller først
den ældste jolesvein paa en hvid buk. Joleskrei og jolesveinar er
utvilsomt fra ført af enstydige forestillinger og betegner følger af
julegjæstende haugfolk. Der er altsaa ikke bare én joleskrei,
men mange, og i tiden fra søndag før jul til trettendagen
mødes flere skreier ofte, naar de er paa farten fra hver sin haug
til en anden; da nævehilser de ved at tage hverandre fra
haand-leddet greb for greb opefter armen til albuen og sige «Heil!»1).
«Heil æ dan, so heil vi vera!» svares der. «Hvor vil I hen?»
spørger den ene skrei. «Til den og den haug,» svarer den anden.
«Og hvor vil I af?» Saa nævner de en anden haug. — Paa disse
lange færder hviler skreierne ofte paa bestemte gaarde i bygderne,
og da jager de folket ud, ikke med handyvle, men ved at slaa
om sig med sine lange rover, —• for rove har de alle; en og
anden gang optræder en eller flere af dem ogsaa helt i dyreham,
især som gjeit eller buk.
Da haugfolket oprindelig intet andet er end de afdøde, som
er hauglagt («haugboerne»), kommer forestillingerne om
jole-skreien og jolereien hos den hordske folkestamme nær den
rygske folkestammes forestillinger om de dødes færd, aaskereien
(jolesveinarne synes at have forekommet baade hos ryger og
horder). Med aaskereien, som ikke er bundet til juletiden, synes
flere lokale færder hos horderne — f. eks. kringlafylgjet,
kroka-fylgjet o. s. v. — nærmest at maatte sammenstilles, skjønt de
er noget paavirket af joleskrei-forestillingerne. Rover eller haler
er et fælles drag baade for joleskrei- og aaskerei-begreberne;
saaledes har Guro, som rider i spidsen for aaskereien, hestehale, og
Gryla — som paa Island er jolesveinarnes mor — har 15 haler
’) Dette er (len gamle hilsen: «heill» eller ’heill ok sæl] > = hil!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
