Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BK FOLKNING.
«657
Eg døyper deg paa ei von:
antan Johana elder Jon.
Det er her interessant, at navnene Johanna og Johannes i
den katholske liturgi svarer til vort N. N.
I Lavik i Sogn døbes utboren saaledes:
Æ du han elde ho !
Du ska heita Anna elde Jo.>
Utboren har paa enkelte steder holdt et saadant spektakel
paa veien, at man neppe har kunnet gaa der i mørke. Den har
endog hængt sig paa skuldrene af folk og gjort sig saa tung, at
de neppe ktinde slæbe sig frem med den. I saadant tilfælde
maa man se at komme ind paa en aker; thi det er med utboren
som med andet troldskab, den skyr altid åkeren. (Ivar Aasen).
Utboren, født ved efterbyrden, omtales i dette sagn, berettet
af Jakob Myklebust fra Breim.
Uthoreiu
Der var en jormor, som var saa uforsigtig ikke at brænde
efterbyrden, men lagde den i en bøtte, som sattes under en
bænk. Der blev den glemt. Barselkonen reiste nogen tid efter
til kirke med barnet, og en jente var hjemme alene. Frem paa
dagen skulde jenten koge mad til kirkefolket, og mens hun stelte
med ilden, hørte hun en stemme i stuen. Da hun kom derind,
hørte hun tydelig disse ord: «Beina gjæres lang, bytta gjæres
trang, no lyster eg at dansa.» Som jenten stod der forskrækket,
kom frem fra en krog en stor, grov mand, som vilde danse
med hende. Hun sprang ud i kjøkkenet og slog døren i laas
efter sig; men han kom efter gjennem den lukkede dør. Hun
turde da ikke springe længere bort, men spurgte, hvorfra han var
kommen. Han sagde, at han var bleven til inde i stuen og
havde ligget i bøtten under bænken; der vilde han nu ikke ligge
længere. Han sagde og, at konen i huset var hans mor. «Men
kor æ ho, for no vil eg suga,» sagde han. Da jenten svarede,
at hun var i kirken, men snart kom, sagde han, at han vilde
suge hende ihjel, naar hun kom, fordi hun ikke var hjemme,
naar han vilde. Pigen spurgte, hvorledes han kunde komme
gjennem den lukkede dør, og da sagde han, at han kunde gaa
gjennem alle hul og gjøre sig saa liden, som han vilde. Saa flk
hun ham til at lægge sig ind i et lidet skrin, saa at han kunde
vise, at han kunde krybe ud af nøglehullet. Men da gik det
ham ilde, thi der var krok og ikke nøglehul paa skrinet. Jenten
satte kroken for, og han maatte blive i skrinet, som hun hængte
over ilden ; trods skrig og bønner brændte hun op baade skrinet
og ham.
— Nordre Bergeiihus amt-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
