Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
««4
N’ORDKK HKRGKNHUS AMT.
Krogen, og er de fleeste Fiskere vel bekiendt, sees af adskillig
Storhed. Nogle sige som et Barn af et halvt Aar, andre af eet
Aar, andre af 3 Aar gammel. Af denne sidste Størrelse er
nyelig fanget en i Selløe Sogn, paa Overdeelen som et velskabt
Barn, og ellers som en Fisk. Man kastede den strax i Havet.
Undertiden tages de hiem i Bondens Huus, da man giver dem
Melk at drikke, som de ey forsmaae, men vende Øynene underlig
i Hovedet ligesom af Nysgierighed og for at see sig om efter
det Ubekiendte. De, som vove sig til at tage dem hiem, giøre
det i Haab om at høre af dem en Spaadom om tilkommende
Ting.
Længere end et Døgn eller 24 Timer tør de ikke beholde
dem, da de agte sig skyldige til at roe ud paa Søen og sætte
Marmælen just paa samme Sted hvor de toge den.»
Det er ikke sikkert, at disse fortællinger om marmælen ikke
har noget at støtte sig til, forsaavidt som det kan have været
store blækspruter, som er fanget; her kan bringes i erindring den
i Kristian den 3djes tid i 1545 i Øresund fangede sjømunk, som
efter Stenstrup var en tiarmet blæksprut. Om blækspruten heder
det, at den kan frembringe en lyd, naar den støder vandet ud.
At blækspruter, naar de skal beskrives for folk, som ikke har
seet dem, kan komme til at opfattes som fabeldyr, er ikke saa
uforstaaelige og en lyd kan frembringes ved dyrets udstøden af
vand, hvilket maaske er det, som er fortolket som tale.
Sjøormen er som bekjendt et dyr, som jevnligen viser sig i
sommermaanederne i stille veir. Da dyret aldrig er fanget og
aldrig er beskrevet af nogen naturkyndig, som har seet det, saa
bliver det ialfald for tiden at henføre til sjøuhyrerne.
Vistnok er sjøormen aftegnet i Pontoppidans «Norges naturlige
Historie» i 2 tegninger. Paa den ene tegning bevæger den sig i
bugter, der gaar vertikalt eller op og ned, og har et hoved, som
ikke er meget mindre end en færingsbaad med 2 mand i, hvilke
flygter for uhyret.
Den anden tegning viser sjøormen med den midtre del i
vandet, medens de forreste og bagerste parter rager høit op af
vandet, saa høit, at de synes at naa op over salingen paa et
forbiseilende skib, hvorhos den udspyr en kraftig straale af
vand, der falder ned som en liden fos.
Om disse tegninger giver imidlertid Hans Strøm den
oplysning, at de er udkast fra ham, ligesom han gjør en undskyldning
for, at de er fremkomne, idet han i sin beskrivelse af Søndmør
ytrer om sjøormen: — — — «omendskiønt jeg for min Part’
ingen Aarsag har at tage dens Virkelighed i Tvivl, som af saa
mange troværdige Mennesker bekræftes; saa er det dog langt
fra, at jeg drister mig til at beskrive dens egentlig Skabning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
