Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKXIXG.
Den Slangeformige Bevægelse, som i en lang Række sees
paa det stille Hav, fører naturligviis med sig den Forestilling
om en Orm eller Slange; men giver kun et ufuldkomment Begreb
om dens rette Skikkelse. De faa Gange, jeg selv har seet dette
Phænomenon paa Søen, har det ikke viset sig saa tydelig over
Havbrynen, at dets Skabning derefter kunde bestemmes; men
en Deel Øiensynlige og meget troværdige Vidners Beretning har
givet mig Anledning til at giøre et Udkast til dette Dyrs
Aftegning saaledes, som det i foranførte «Norg. Nat. Hist.» 2. D.
Pag. 318 i Kobberstik sees forestillet; skiønt jeg maa. tilstaae, at
Aftegningen derved virkelig har nydt større Ære, end jeg selv
nogensinde har holdt den værdig til, og maa slutte, at den ikke var
bleven aftrykt, med mindre den Høiærværdige Forfatter havde
staaet i den Tanke, at den (som sammestæds Pag. 323 melder)
var af mig forfattet efter eget Øiesyn. Dette i sig selv
ubetydelige vilde jeg ikke have nævnet, om jeg ikke frygtede for, at
Læseren ellers paa dette Stæd vilde kræve en udførligere
Underretning af mig om Søe-Ormens Skabning, end jeg er i Stand til
at meddele; og om jeg ikke holdte det billigt, at aflægge offentlig
Undskyldning for en Feil, til hvilken jeg uden Tvivl ved en
Utydelighed i min Forklaring over Tegningen selv maa have
givet Anledning.»
De fuldstændigste efterretninger om sjøormen har hollænderen
A. C’. Oudemann samlet, og hans bog indeholder 187 iagttagelser
om sjøormen, ledsaget af forklaringer af dyrets væsen. Hans
bog er oversat paa engelsk og svensk, men den svenske
oversættelse indeholder kun 166 beretninger om ormen.
Om præster, som har vidst mere end andre og har studeret
paa svarteskulen, er der historier i Sogn som andre steder:
Lustrapresten.
I Luster va ein prest, so hadde vore paa Svarteskulen, aa
kunde so maange trodlkunsta, at han va vidgjeten aav da. —
Han gjekk alti in i kyrkjaa mæ natti, enten da va fyre da,
han vilde holda bøn, helde korleisi da va, da visste ikkje noken.
Men folke hass syntest da va leidt, at han skiüde gaa kos mæ
natti, aa difyre fekk dei drengen til aa prøva te skræma han
darifraa. So klædde drengen seg ut ei natt aa gjekk aat kyrkjaa,
aa bar seg aat so da hadde vore inkort ilt. Presten snakka te
han aa sa, at darso han va menniskja, so maatte han bekjenna
seg; men han begynde te fara endaa værre aat helde før. Daa
begynde presten te mana, aa mana han nidti jordi lika te knetti,
aa so ba han paanytt, at han skulde bekjenna seg, men guten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
