Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«68
NOK DKK BERGKNHL’S AMT.
Gaade fra Lærdal:
Laose tao vatn1), aa lykjedlen tao tre2)
haren3) slapp aa skyttaren4) laut te.
(D. e.: Laasen af vand og nøglerne af træ, haren slap-og
skytteren maatte til.)
Det er Moses og Farao ved det røde hav.
Mlisik. Folkemusik i Nordre Bergenhus amt som i landets
øvrige egne har været mere dyrket og langt rigere i svundne
tider end nu. Folkelivet i det hele artede sig originalere i gamle
dage. Kommunikationen med byerne var besværlig og
vanskeliggjorde bykulturens indtrængen; man var mere henvist til sig
selv, og maatte aandelig talt leve paa, hvad man selv frembragte.
Selskabeligheden var større, man slåp sig mere løs.
Ved store brylluper festedes der i flere dage, der dansedes
og spilledes dag og nat, gutter og jenter svingede sig til
hallingers og springdanses kjælende eller eggende toner. Det var
vor nationale musiks klassiske tid. Hardangerfelens mestre kunde
holde det gaaende hele forsommeren med at spille i det ene
store bryllup efter det andet; thi foraaret var bryllupernes glade
tid, mens vinteren fra julen og udover var dansestuernes.
Allerede for 40—50 aar siden talte man om, at det gik mere
storartet til med dans og spil i ældre tider. Dengang ledsagedes
brudefølget af felespil ligetil kirkedøren, og naar der nu, hvad
ikke sjelden hændte, blev viet flere par samtidig, og hvert følge
havde sin agerende spillemand, kan det hænde, at kirkefolket ikke
netop havde noget særlig gudfrygtigheds præg over sig, saameget
mere som det sterke øl, der dengang brugtes, ofte havde sat
mangen en af de ledsagende bryllupsgjester i en stemning, der
ikke ganske høvede sig for fromme kirkeforsamlinger.
Ved slige kirkestevner rivaliserede de optrædende spillemænd,
og hver grænd satte en ære i at opvise den bedste. Der
fortælles om en slig stille konkurrence — stille maa man kalde den,
for man lod sig ikke mærke med noget — ved Holsen kirke i
Søndfjord. Kirkefolket delte sin beundring særlig mellem to,
der ansaaes omtrent lige fremragende. Men saa fandt den ene
paa det kunstsykke paa veien fra kirken at slaa an en passiar
med en tilfældig sidemand, mens han ganske rolig fortsatte sin
brudeslaat, som var det den naturligste ting af verden. Dette
blev almindelig bemærket og beundret som overordentlig
kunstfærdighed, hvad det i sin art vistnok ogsaa var.
’) Det rode hav.
*) Mose stav,
*) Israels born.
4) Farao og hans hær.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
