Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»KKOLKNING.
Selvfølgelig kunde det ofte gaa vildt til i slige lange
brylluper, hvor gutterne rivaliserede om, hvem der kunde danse
bedst, gjøre de vældigste hallingkast, og om hvem der var
sterkest i rygetag — alt til jenternes ære. Det gik ofte saa, at
man appellerede til den raa magt; der kunde opstaa veritable
slagsmaal, saa det spøgte for lemmer og liv. Reaktion indtraadte
lidt efter lidt. Først forstummede felen i nærheden af kirken, og
i senere tider er den paa flere steder vistnok ogsaa banlyst fra selve
bylluperne. Men derved har det nationale felespil faaet et knæk.
Thi i det her antydningvis skildrede folkeliv har den nationale
folkemusik, der knytter sig til hardangerfelen, sin rette baggrund,
og den, der ikke har hørt hallinger og springdanse som
stimulerende akkompagnement til gutters og jenters spænstige
runddanse, har neppe tilfulde erkjendt deres art og væsen.
De ældre musikalske samlinger har lidet fra dette amt. Der
er nogle melodier fra Sogn i Lindemans store samling.
Adskillige melodier fra Søndfjord og Nordfjord med original
tekst er foredraget paa koncerter, som hr. Catarinus Elling har
ladet afholde i Kristiania. Teksten til disse melodier er tildels
tarvelig og mange paa bogsprog; melodierne er efter de offentlig
afholdte koncerter at dømme tildels vakre.
Salmer, mere eller mindre selvstændige, lever paa folkets
læber — blandt de gamle.
Den skjønneste, selvstændigste og dybeste er vistnok denne,
der er eller har været udbredt paa Vestlandet:
«En Rigsdag i Høiden er bleven besluttet
af Koningen udi det himmelske Land,
at han vilde komme med mange Gang’ Tusind
og kalde til Doms baade Kvinde og Mand.»
Slaatterne, hallinger og springdanse synes at glemmes mere
og mere. Men der har været mange af dem, ialfald i de indre
søndfjordsbygder, og der var enkelte, som har flere «vek» og er
saare værdifulde. Men de fleste af hardangerfelens mestre, der
havde traditionerne, er døde, og de yngre slegter har glemt
de gamle toner. Det tør dog hænde, der endnu lever ældre folk,
som sidder inde med perler af hallinger og springdanse, der ved
fortsatte undersøgelser maaske kan reddes fra glemsel.
Klædedragt. I de fleste herreder er nu de gamle
nationaldragter forsvundne eller saagodtsom forsvundne. I sin beskrivelse
af Søndfjord fra slutningen af det 18de aarhundrede siger
sorenskriver Hans Arentz, at folkets daglige klædedragt i Søndfjord
bestod af vadmel og forarbeidedes af dem selv, men den var
overalt meget tarvelig, ja endog ussel. Helligdagsklæderne var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
