Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BK FOLKNING.
«677
dengang ingen sjeldenhed at linde kjød og flesk flere aar
gammelt — 6 å 8 op til 12 aar, kanske endnu ældre. En saadan
fleskeskinke var gulbrun udvendig, tildels pulveriseret indvendig
— og hang som en skueret. Nu er kjød og flesk sjelden over
1 aar, i det høieste 2 aar, derimod bliver det saagodtsom aldrig
benyttet i fersk tilstand — noget, der ansees for ødselhed.
Distriktslægen i Indviken distrikt roser i modsætning til de
andre distriktslæger kostholdet, idet han siger: Folk lever godt,
ja udmærket. Spiseseddelen [omtrent saa: morgen: potetkage
med smør eller rømme paa, melk eller sjelden kaffe; frokost:
kjødmad med poteter, suppe og brød ; non ; sild eller fisk, eller,
da den er sjelden i den senere tid, kjød eller flesk, og om
aftenen grød og melk eller dravle. Om sommeren 1 maal til,
oftest grød og melk. Slig lever omtrent alle gaardmænd og
husmænd. Rensligheden er det saa lala med. Her findes nogle
nydelige gaarde, men mange meget skidne og en del midt
imellem.
Franskmanden de Latocnaye, der reiste her i slutningen af
det 18de aarhundrede, skriver fra Søndfjord:
«Kvinderne tillager maden for mændene; efter en bordbøn
sætter disse sig hen i et hjørne i stuen og spiser i ro; naar de
er færdig sætter kvinderne sig sammen i et andet hjørne og
spiser det, som er tilovers. Jeg vil ikke sige, at dette er videre
høfligt, men det er bevis paa, at kvinderne i alle
samfundsklasser i Norge, undtagen i Trondhjem og i Kristiania, ved, hvilken
agtelse de skylder deres herrer og mestere.»
Levemaaden i Kinn omtales som overordentlig daarlig paa de
fleste steder, og fattigdommen inden distriktet som stor; sild og
anden fisk samt poteter er mangesteds den almindelige ret.
Fra Ytre Nordfjord heder det: Grød og fisk er den
hovedsagelige mad. Den fisk, der ikke nydes fersk, bliver dels saltet,
dels tørret i usaltet stand og nydes da dels kogt, dels ukogt,
som f. eks. sild. Gjæret brød nydes som regel ikke til
dagligdags. Foruden fladbrød — dels af havremel, dels af byg og rug
— bruges kager, der bages af ugjæret deig, dels med, dels uden
poteter, og steges paa ovnen, indtil der er dannet en myg skorpe;
de spises paasmurt smør, sirup, grød eller «gombe» o: melk
indkogt sammen med mel. Melk benyttes meget; men
melkepro-duktionen er saa ujevnt fordelt over aaret, at man paa de fleste
steder ikke har melk aaret rundt. Aarsagen hertil er en
nær op til sultefodring grændsende sparsommelighed med høet
om vinteren og uhensigtsmæssig ordning med budrotten om
sommeren.
Af kjøkken vækster anvendes i husholdningen lidt løg og lidt.
kaalrabi. Der er et altfor ensformigt kosthold. Denne omstæn-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
