Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NOKDRK BKHGKNHUS AMT.
dighed sammen med de mindre sunde beboelsesforhold og den
slette personlige hygiene er vistnok aarsagen til det store antal
af kroniske fordøielsessygdomme og anæmier.
Brødet tilberedes daarlig, steges et ad gangen i en
fladbundet gryde uden laag over; men brændet er kostbart (16 kr.
favnen), og forandring til det bedre kan derfor neppe haabes,
før mere brændselbesparende ovne med stegeindretning vinder
indpas.
Komfurer med stegeovn (især af amerikansk konstruktion)
begynder at anskaffes af enkelte, og det økonomiske udbytte ved
brødbagning frister til efterligning.
Fra Nordfjordeid heder det: Madstellet er saa enkelt som
muligt, renskurede gryder sees ikke hver dag. Fremsætningen af
maden er ogsaa enkel, fadet med suppen, grøden eller melken
er fælles, et stykke fladbrød bruges som tallerken, gaffel bruges
sjelden.
Fra (Hoppen distrikt omtales fordøielsessygdomme som
hyppige, og tilstanden er ikke bedret efter den nu mere og mere
almindelige benyttelse af separator ved melkens behandling. Før
flk ialfald børnene nysilet melk. Nu derimod skal al melk
separeres for at omsættes i penge. Distriktslægen har paa flere
gaarde iagttaget anæmiske tilstande hos yngre personer, uden
. tvil bevirket ved for liden benyttelse af nysilet melk.
Lægerne fra de fleste dele i amtet klager over, at
gaard-brugere i den travleste aannetid sender alle sine kreaturer
tilfjelds, saa at de hele sommeren ikke har en kop sød melk
i huset.
Anvendelsen af separatorer gjør den skummede melk mindre
nærende.
Tilberedningen af bærvin og saft har taget adskillig til,
nden at denne dog kan siges endnu at være bleven almindelig.
De sædvanlige maaltider er overalt i amtet fire: Bisk
vfrokost), dogurd (henimod middag), non (omkring kl. 3) og kveld eller
kveldsmat (aftensmad). Fra nogle steder nævnes ogsaa en fyrebisk
eller en frokost nr. 1, før man gaar til arbeide.
Efter sammendrag af oplysninger om kostholdet fra samtlige
herreder, meddeles om næringsmidlerne:
Til bisk spises i Indre Sogn ofte smør, ost og fladbrød, ofte
gjetost; sommesteder 3 gange i ugen kogt saltet fisk — brosme
eller sei — og poteter, undertiden kjød med poteter eller
spege-flesk med fladbrød med suppe. En ret, som kaldes «steikels»,
bruges ofte: flesk skjæres i smaa terninger og steges først,
hvorefter man helder over en jevning, bestaaende af potetmel og
skummet melk. Det hele steges under jevn røring, til det er saa
fast som «kalvedans». Ogsaa potetkager med kaffe bruges til
■
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
