Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BK FOLKNING.
«679
bisk. Omtrent det samme spises i de ytre dele af Sogn til
bisk. I Sulen bruges hjemmebagte kager af sigtet rugmel og melk
eller kaffe. Kaffe er ikke brugt til stadighed til frokost, skjønt
den ofte bruges, naar kreaturerne er tiisæters.
Til dogurd spises i alle herreder i Sogn, uaar undtages Gulen
og Sulen, grød og melk, mest bygmelsgrød, men ogsaa havregrød
med sur melk, og om sommeren og ellers, naar der ikke er
tilgang paa melk, bruges myse istedet. I Gulen og Sulen spises fisk
og poteter eller spegesild og poteter, dels med, dels uden suppe til.
Til non bruges ofte sild og poteter, salt fisk og suppe, af og
til kjød og flesk med poteter, undertiden ost med melk eller myse
til. I Gulen bruges brød og melk til non; i Sulen fisk og poteter
eller melk og fladbrød.
Til kvelda bruges grød og melk som til dogurd eller grød og
myse eller bygsuppe. I Vik bruges lørdags kveld fladbrød med
smør og ludefisk paa ved siden af syresuppe. I Gulen bruges
foruden grød og melk tildels ogsaa sild og poteter; i Sulen bruges,
hvis man har fisket om dagen, fersk fisk med lever og suppe til.
Kaffe angives ingenlunde som almindelig benyttet, undertiden
bruges den til den saakaldte fyrebisk tidlig om morgenen med
brød til.
Barkebrød har været anvendt mange steder i vort land, naar
der herskede kornmangel; men det er ikke blot et surrogat, man
har grebet til, naar kornet slåp op. Barkebrødet har til sine tider
været noksaa almindeligt paa landsbygden, ialfald paa Vestlandet.
Da kornet stadig blev billigere, tabte brugen af barkebrødet sig.
Der er dog endnu enkelte, omend faa steder, hvor man skatter
det og foretrækker det for brød udelukkende tilberedt af kornmel,
saaledes i Ortnevik i Sogn. De store barkstrimler formales til
mel, hvoraf bages store fladbrødleiver.
Det er særlig almebarken, kanske alene denne nu, der
anvendes til brød. Den ansees for den mest velsmagende. Af
denne grund maaske er brugen af barkebrødet indskrænket til
steder, hvor der er adgang til at skaffe sig almebark. Barken
hakkes, gjerne sammen med de unge skud, paa en almindelig
hakkemaskine. Det hele tørres derefter og males paa samme
maade som korn.
Til bagning bruger man i regelen en tredjedel almemel tilsat
byg- eller havremel. Lægger man særlig bret paa udseendet, kan
man fjerne den mørke ydre bark, hvad uden vanskelighed kan
ske, medens barken endnu er i raa tilstand, og brødet bliver da
hvidere, men dets velsmag lider neppe noget, om man benytter
barken i sin helhed.
Almemelet er let fordøieligt. Blandet med melk eller vand
ansees det som et fortrinligt kalvefoder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
