Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING
681
Om kostholdet i Søndfjord omkring 1785 skriver H. Arentz:
«Den søndfjordske Bondes daglige Spise bestaaer fornemmelige i
disse trende Poster, nemlig: Havrebrødet med Brunsild eller anden
Spegefisk til samt Suurmelk, oftest blandet med noget Vand, at
den kan strække sig destobedre; en saa kaldet Blandesuppe af
Havremeel, kogt med noget Mysse i; og endelig Havregrøden,
som dog i dyre Kornaaringer hos mangen en Gaardmand bliver
endog en ikke saa gængs daglig Kost. Kjødsuppe, Ærter, Flesk
og deslige er ikkun en «Helligdags- og Gjæstebudsret». Men det,
som egentlig skal bøde paa den maadelige daglige Kost, er den
kjære Kling, eller Smør til Fladbrødet, i det ringeste engang om
Ugen, gemeenligst Løverdags Aften eller Søndags Morgen: og
denne Ret er Folket saa betydelig, at jeg veed ikke, hvad Spise
de skulde foretrække samme: deres høitideligste Bryllups- og
Gjæstebudsmaaltider maa endelig begynde med Smør og Brød
med Ost til, som til den Ende er fremsat paa Bordet, og førend
Gjæsterne have taget sin Fornøielse deraf, bringes intet andet
frem, i hvor godt det end maatte være saasom Kjødsuppe,
Røm-megrød, Melkevælling eller Grød, til sine Tider Mølse, fersk eller
saltet Fisk, og kogt røget Kjød med Næper til, som deres
sædvanligste Tractementer.
En Tjener, som slutter Ugen med et godt Maaltid Kling,
klager vist ikke saa meget, om der for Resten kan gaae noget
knapt til Ugen igjennem; alene at han faar Tallet af alle sine
sædvanlige Maal, nemlig Frokost, Middags-, Nons- og
Aftensmaaltid. Men Tallet maa ikke mangle ham, om han og skal spise
to Maaltider paa een Gang, i Fald den rette Tid formedelst
Arbeide eller andre Omstændigheders Skyld maa gaae forbi: og
naar en Huusbonde og Madmoder saaledes nogenlunde kan komme
afsted med alle sine behørige Maaltider Aaret igjennem, regnes
ikke i Almindelighed hos Bonden saa nøie paa Madens
Velsmagenhed og Kraftighed; dette oprettes ved Klingen, samt de i
Julen kan leve noget bedre end sædvanligt, og især da ikke
mangle Lefsen, hvilken, naar den er brav fed smurt og vel
forsynet med Ost paa, er næst Øllet det fornemste, som hører til
en god Julepleie.
Vist nok er det, at maaskee fiere gives af talrige og fattige
Bondefamilier, end man troer, som have lidet andet den meste
Tid af Aaret igjennem at hjælpe sig med (end blandesuppe samt
sild og brød); imidlertid bruger dog enhver efter Leilighed, og
saavidt de kan komme afsted for deres Pengeudgifters Bestridelse,
at slagte en Buk eller flere til Barsok samt eet eller flere Stykker
stort Qvæg efter Huusholdningens Størrelse og deres Formue ved
Allehelgensdagstid. En Griis aarlig at holde har i forrige Tider
været meget gangbart; men nuomstunder da Kornet er for kost-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
