Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KOMMUNIKATIONSMIDLER.
H91
brodder og taug førte ham paa 4 timer til Tufte, hvor han satte
over fjorden og ad en lignende sti avancerede nok en fjerdingvei
i 4 timer og naaede aabent vand. Paa et enkelt punkt, i
800 fods høide over havet, skede nedstigningen ved hjælp af en
lang stige. — Man havde i Bergen forberedt ham paa, at han
mellem Maristuen og Nystuen maatte lade sig slæbe over Filefjeld,
og at dertil udfordredes 7 eller 8 mand; betalingen var Va rdr.
pr. mand samt drikkepenge. Bonden paa Berge (til hvem han
leverede et brev fra veimesteren) tilbød sig at befordre ham over
i sin slæde lige til Nystuen for en moderat betaling. Latocnaye
benyttede sig af dette tilbud og slåp frem i godt veir og uden
ulemper. Paa østsiden af pashøiden fandt han en natur og et
folkefærd, der var mere efter hans sind, og han afslutter sin reise i
det bergenske med betragtninger over muligheden af at finde en
bedre færselslinje over til Østlandet. Han havde nemlig hørt tale
om en sydligere rute over Hardanger og Numedal og siger i den
anledning: «Hvis jeg havde nogle hundrede tusind rigsdaler i
rente og var en mægtig mand, vilde man takke mig meget for
at beskjæftige mig med dette problem; men saasom jeg er
fremmed og landflygtig, vilde man le mig ud og gjøre sig lystig
over mig.»
De skiløbere, han havde mødt underveis, vakte hans
opmærksomhed. «Der vil (siger han) uden tvil komme en tid, da de
andre europæiske folk vil forstaa at benytte dette redskab, der
er saa nyttigt og billigt.»
Veien over Filefjeld var, saaledes som geologen Naumann
beretter, færdigbygget af generalveimester Hammer i 1793. I
1791 og 1792 blev den oparbeidet af soldater. Man synes efter
de Latocnayes beretning ikke at have vidst dette i Bergen i 1799.
Om Lærdalsveien i 1819 skriver Bøyesen:
«Veiene i dette præstegjeld hørte for nogle og fyrgetyve aar
siden til de vildeste og mest ubanede i hele Norge, endskjønt
da, som nu, postveien til Bergen gik her igjennem.
Præstegjel-dets indvaanere var da frie for soldatertjenesten, imod at de
skulde holde veie og broer i forsvarlig stand. Men da disse var
og forblev lige halsbrækkende, blev veireparationen for offentlig
regning besørget. Hvor den gamle vei beholdtes, blev den nu
sat i saadan stand, at den kunde kjøres med vogne. Men for
det meste blev veien ganske af ny anlagt og med stor møie og
bekostning sprængt igjennem klipperne under direktion af
oberstløitnant og generalveimester Hammer.
Nu er veiene ret fuldkommen banede til at kunne befares
med alleslags voiturer, men alligevel formedelst situationen yderst
besværlige, saa at vel hermed ingen anden post- eller kongevei i
Norge kan sammenlignes. Dette blev grunden til, at bønderne
s
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
