Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
708 NORDRE BERGENHL’S AMT.
for omtrent 17 aar siden mistede hin frihed fra soldatertjenesten;
det unge mandskab blev indrulleret og præstegjeldet inddelt i
lægder.
Fra Sandsteensstøtten paa Filefjeld begj’nder dette
præste-gjelds distrikt, der altsaa ligesom aabner indgangen til Bergens
stift. Paa fjeldet er ved kongelig bekostning to fjeldstuer til
reisendes bekvemmelighed opførte, nemlig Nystuen, som tilhører
Vangs præstegjeld i Valders, hvor fjeldet begynder at opløfte sin
uhyre ryg, og Maristuen (egentlig Margarethestuen), som hører til
Borgunds annex i dette præstegjeld, hvor fjeldet synker sig, og
omtrent ved dets fod. Imellem begge stuer er 2l!i fjeldmile.
Fjeldet selv frembyder et nøgent skue uden al vegetation, med
en stundom vid prospect; dog have de dybere dale paa selve
fjeldet ypperlige græsgange.
Fjeldets høieste top eller spidse kaldes Suletinden og blev i aaret
1806 af den bekjendte naturkyndige Leopold von Buch ved
barometeriagttagelser befunden at være 5514 fod over havets overflade.
Naar man er kommen ned af den lange bratte Haavardsklev,
er man ved Maristuen, som har fortræffelige havnegange og megen
løvskog, men ingen kornavl, hvorfor ogsaa den her boende
saakaldte stuemand har en vis korntold af præstegjeldet.
Maristuen blev først opført efter dronning Margarethes
befaling,1) hvis navn den endnu bær, skjønt den vel flere gange har
været fornyet, og nu sidst for noget mere end tyve aar siden
er ganske af ny opbygget.
Veien synker sig nu bestandig, indtil man kommer til det
bebyggede Borgund.
Fra gaarden Kirkevold begynder den nye vei, som fører op
ad en temmelig lang, men ikke bråt bakke, der begrændser
udsigten. Nu staar man ligesom med et øverst paa Vindhellen. Et
frappant skue for den, som fra Østlandet første gang reiser
her-igjennem. Man ser nedad i en anseelig dybde, hvor dalen deler
sig i to arme; dybest skimter man elven, fra hvis overflade
fjeldene sees at hæve sig i overordentlig høide, og som fra det
øverste af Vindhellen pludselig presenterer sig for det studsende
oie. Det er naturen i sin raa, vilde, næsten frygtelige majestæt.
Det er eti coup de theatre de la nature, hvor coulisserne i en
haandevending changeres, og hvis fond især er imposant og malerisk,
endskjønt udsigten er couperet og ligesom fanget mellem skyhøie
fjelde. Vindhellen selv er en mærkelig vei. Skjønt tildels
sprængt gjennem klippen er den temmelig bred og fortræffelig
banet, men paa nogle steder meget bråt og slynger sig i store
bugter ned i den lavere dal. Her er, saa at sige, den anden
l) Maristuen (se pag 728) er ældre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
