- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIV. Nordre Bergenshus Amt. Første del (1901) /
781

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FORHISTORIE.

781

Den ældre jernalder. Jernet var overhovedet ikke kjendt før
det 15de aarhundrede før Kr. Som vist ved fund, var det
ukjendt i Ægypten under det tolvte dynasti, i det tredje
aar-tusen, og under det attende dynasti ved midten af det andet
aartusen. Der er fra hine fund arbeider i sten, bronce,
papyrus og meget mere, men ikke i jern.

Kort efter jernets forekomst i Grækenland viser det sig i
Italien, og fra omkring aar 1000 før Kr. bliver det lidt efter
lidt almindeligt nordenfor Alperne. Til de nordlige lande naaede
de første jernsager omtrent lige tidlig, men i saa liden mængde,
at jernet ingen indflydelse kan have havt paa kulturen dengang,
som vedblivende tilhørte broncen.

At jernet ikke straks blev mere almindeligt brugt, kom
deraf, at det dengang ikke var broncen saa overlegent som
materiale til vaaben og værktøi — staalet havde man vanskelig for
at fremstille —-, og dets bearbeidelse krævede en helt ny teknik,
idet broncen støbtes, medens jernet hamredes.

Almindelig brugt blev jernet først henimod midten af det
første aartusen før Kr.

For stenalderens og broncealderens vedkommende har
fundene eller undersøgelserne hertillands endnu ikke været
omfattende nok til at begrunde selvstændige slutninger; alene ved
sammenligning med andre landes rigere museer og især ved at
tillempe for Norge de i Danmark og Sverige fremkomne
resultater, har man kunnet faa et begreb om tilstanden i vort land
i hine fjerne tider.

Paa jernalderens mindesmærker er derimod Norge maaske
det rigeste af de nordiske lande, og det er i jernalderens
oldsager, at de norske samlinger har sin styrke.

Man har inddelt jernalderen i forskjellige underafdelinger,
saaledes den førromerske (fra 400 før Kr. til Kristi fødsel),
derefter den romerske (til 3dje aarhundrede efter Kr.),
folkevandringstiden (3dje—5te aarhundrede), den efterromerske tid (5te til
8de aarhundrede). Saa følger vikingetiden fra 8de til 10de
aarhundrede, hvilken sidste afdeling er den yngre jernalder.

I den ældre jernalders fund møder en fuldt udviklet kultur,
der røber sterk romersk paavirkning; jernet anvendes udelukkende
til alle slags egværktøi, og derhos kjender man glas, sølv, bly
m. m.; endelig er bogstavskrift kommet til Norge.

Romerrigets indflydelse paa Nordens kultur i jernalderen,
navnlig i det første aarhundrede efter Kr., er sterkt mærkbar i
fundene, der præges af de romerske arbeideres overlegenhed i
form, smag, teknik.

Oldsagerne fra denne tid viser i alle de tre nordiske lande
de samme smagfulde former, den samme dygtige udførelse og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/14-1/0797.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free