Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAVET OG FJORDENE. 2 47
Paa en del af sin udstrækning synes denne fjord at maatte
benævnes en tverfjord, eftersom den gaar tvers paa den
længderetning, hvori gneisgraniten paa siderne strækker sig.
Storfjorden og alle til den stødende store og smaa sidefjorde,
ligesom de fjorde, der danner dens fortsættelse, kan maaske her
behandles under et som et stort fjordsystem.
Fjorden begynder i Sunnelven i Sunnelvsf jorden, som
fortsættelse af Sunnelvsdalen; i sin inderste del har den retning mod
nordøst. Geiranger fjorden stoder til fra øst; den begynder ved
Maraak og er Geirangerdalens fortsættelse. Den bøier, har først
nordvestlig retning, derpaa vestlig, derpaa sydvestlig, saa atter
vestlig og tilslut vestnordvestlig retning. Den er trang med høie
fjelde, fosser paa siderne og spredt høitliggende bebygning.
Efterat Geirangerfjorden har forenet sig med Sunnelvsf jorden,
fortsætter denne i nordøstlig retning, bøier saa ved Aakernes ret
mod nord og gaar nu mellem Stranden og Norddalen herreder
nordover, indtil Norddalsfjorden støder til fra øst.
Norddalsfjorden kaldes i sin inderste del Tafjord. Den gaar
først mod nordvest igjennem Norddalen herred, bøier saa mod vest,
Valdalen kommer til fra nordøst og Norddalen fra sydøst; længer
ud kommer Ytredal ned fra syd, hvorpaa fjorden fortsætter mod
vest, indtil den forener sig med Sunnelvsfjorden.
Efter Sunnelvfjordens og Norddalfjordens forening kaldes den
samlede fjord Storfjorden. Den gaar mod nordnordvest som en
udpræget tverfjord. Strandedalen udmunder fra sydvest, Stordalen
og Stordalsviken kommer fra øst. Ved Skothals i Stordalen begynder
fjorden at bøie mod nordvest, faar i Ørskog herred først paa en
kort strækning vestlig retning, derpaa nordvestlig retning og bøier
saa mod vestsydvest, idet Ørskogviken støder til. Den fortsætter
med vestsydvestlig retning imellem Søkkelven herred i syd og den
til Skodje og Borgund herreder hørende Oksenø i nord.
Søkkelvfjorden støder til fra sydøst; den er Velledalens
fortsættelse og har retuing mod nordnordvest.
Hjørundfjorden støder lii Storfjorden fra sydsydøst med
Søkkelven herred paa østsiden og Vartdalsstranden herred paa
vestsiden.
Efterat Hjørundfjorden har stødt til, fortsætter Storfjorden
endnu en strækning mod vestsydvest med en dybde efter sjokarterne
af 376 m.; men saa deler den sig i Sulefjorden, som gaar mod
nordvest, og Vartdalsfjorden, som nogenlunde bevarer hovedfjordens
retning, dog med en noget mere sydlig retning.
Sulefjorden er nord for Hjøringsues 455 m. dyb, længer mod
nordvest angiver kartet 345 m., og saa mellem Kvitnes og
Eltrenes 446 m. Mellem Eltrenes og Hessen støder Hessefjorden
til, længer ind kaldes der Borgund f jorden (113 m. dyb), og endnu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
