Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
■528
KOMSDALS AMT.
været røgovnstue og gaardens vinterstue, en i sin tid anseelig
stue af hoi alder.
Stuen var i den ældste tid ilden vinduer; saa huggede en
af gaardens eiere for længe siden et hul paa væggen og satte
ind et vindu i høisædet. Hans eftermand satte iud et vindu paa
den modsatte væg, og en tredje mand kostede et vindu til paa
denne samme væg, henimod hjørnet, der hvor grydebænken staar,
saa at det kunde blive lidt lysere for kvindfolkene, som stelte
der. Saaledes er det gaaet med røgovnstuen i det strøg, hvor
den har hørt hjemme.
I Strøms tid havde vinduerne faaet nogen udbredelse. Før
fik bønderne ikke andet dagslys i stuen end det, som kom
ovenfra gjennem ljoren; i Strøms tid var vinduer blevet ganske
almindelige, og en med vindu forsynet stue kaldtes en glasstue.
Derimod var de saakaldte kakkelovnsstuer eller stuer, som
forliden vinduer havde loft og en ovn af jern eller klæbersten,
sjeldne og saaes kun hist og her blandt velholdne bønder. Disse
stuer vilde efter Strøms mening ganske vist blive mere
almindelige, om de ikke holdt sig saa fugtige, især da bønderne sjelden
kunde holde sine gulv rene; da denne fugtighed lagde sig paa
væggene og fordærvede tømmeret, saa havde nogle seet sig nødt
til at skille sig ved sine kakkelovnsstuer og i deres sted at bygge
op røgstuer igjen, hvilke i almindelighed var langt sundere at
bo i. Paa de steder, hvor man havde særskilte huse til vask.
kogning, brygning og deslige, som paa øerne, der var ingen
synderlig uleilighed og fugtighed med kakkelovnsstuer, hvorfor disse
var mest almindelige der, og kom mere og mere i brug. Gulvene
bestod oftest af brædder; men i de skogløse egne brugtes paa mange
steder gulve af sten, stenheller, som var ganske tjenlige til
det brug.
I Nordmør brugte man i 1773 efter Schøning mange steder
vinduer i røgovnsstuer. I 1859 berettede lensmand Halse paa
Tusteren, da 68 aar gammel, at han i sin ungdom, det vil vel
sige noget efter 1800, havde hørt en glasmester i Kristiansund
tale om, at han ofte havde maattet gjøre ture til Søndmør for
at sætte ind vinduesruder for folk, og at han ved den leilighed
ikke sjelden havde faaet at stelle med huse, som hidtil havde
været aldeles uden vinduer.
I Surendalen og Stangvik var flere bønder begyndt at
afskaffe røgstuer og indrette stuer med kakkelovn; men i Grytten
og Kors sogn i Romsdalen helt op mod grændsen til
Gudbrandsdalen var den gamle skik raadende; der var kun to gaarde, en
i hvert sogn, hvor der var stuer med skorsten. I det nærliggende
Gudbrandsdalen var der neppe en røgstue.
I aaret 1775 brændte nogle gaarde i Romsdalen og med dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
