Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HEBYGNINft.
529
en del af soldaternes raunderinger. En major Tordenskjold indgav
da klage til øvrigheden over de gammeldagse ildsteder i
ildhusene og stuerne; de var aarsag til branden," og næste aar forbød
en kongelig befaling bønderne i Norge at bygge huse med
ildsteder uden røgpibe. Budet sigtede til de vestenfjeldske bygder,
hvor man vilde have bønderne til at indrette sine stuer med peis
eller skorsten som paa Østlandet.
Budet om peisers oprettelse blev ikke overholdt, da bonden
nødig vilde skille sig ved røgovnen. Ved kgl. resi. af 28de mai
1802 blev det reskript, der forbød røgovne, hævet.
1 de indre og bedst bebyggede bygder af Nordmør har
røg-ovnstuen været stue med forstue med halv kleve eller kove. Paa
smaagaarde i disse bygder samt i de ytre bygder ude mod havet,
hvor det manglede paa tømmer, synes røgovnstnen at have været
kun stue med forstue uden kleve. En liden udvidelse af
bygningen ved at føie til stuen en tømret kleve, har været meget
udbredt.
Eilert Sundt har i 1850 reist i Romsdalen og i 1859 i
Nordmør og beretter om de røgstuer, som dengang fandtes.
I Surendalen præstegjeld i Nordmør var i 1859 antallet af
røgovnstuer i beboet stand svundet ind til to, paa gaardene Skei
og Ber gem.
I Stangvik præstegjeld og i fjeld bygden Todalen skulde indtil
1854 været røgovnstue paa de fleste gaarde; i 1859 skulde der
kun være tre igjen. Længere ude i Stangvik var der endnu i
1859 stuer af det gamle slag.
I Edø præstegjeld kunde ældre folk i 1859 mindes den tid,
da røgovnstnen var almindelig ogsaa her. Paa den flade,
skogløse og vindhaarde o Smølen ytterst ude inod havet var stuerne
meget låve, saa en høi karl mangesteds kunde naa med haanden
op i ljoren. I 1859 kjendtes ikke mere end to beboede stuer
af det gamle slag, og de stod paa øen Stabben.
Allerinderst i Sundalen, ind under Snehættas vestre side,
ligger gaarden Svisdal; her stod efter Sundt i 1859 en smuk
stuebygning med indhugget aarstal 1092; som et sagn fortaltes, at
de andre stuer i nabolaget paa den tid havde røgovn, men denne
blev indredet til lysovnstue, det vil sige de flk peis efter Opdals
maade. Paa de inderste gaarde i Sundalen var forandringen
foregaaet saa tidlig, at der i 1859 kun var sagn efter
røgovn-stuerne. Men længere ude i dalen var den gamle skik bevaret
længere. Ældre folk kunde i 1859 mindes den tid, da der var
røgstuer næsten paa hver gaard i grænden. Længst ude i dalen
stod de 4 røgovnstuer, som i 1859 sagdes at være de eneste,
der var tilbage, en paa gaarden Mæle og to paa strandstedet
Sundalsøren. Istedetfor tarvelige røgovnstuer, som dalen nylig
34 — RomsdalM amt I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
