Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ROMSDAf.S AMT.
havde været bebygget med, var der kommet anseelige bygninger,
huse paa to stokværk, af trondhjemsk art.
I Øksendalen skal den første lysovnstue have været den paa
gaarden Opdøl, og som bærer aarstallet 1790. I 1859 skulde der
ikke være mere end en eneste røgovnstue igjen i præstegjeldet,
nemlig paa gaarden Smedstad i den egentlige Øksendal. Det var
en anseelig røgovnstue.
I Tingvold synes forandringen at være indtraadt fra 1830
af; endnu i 1859 stod ikke saa ganske faa røgovnstuer. Paa
veien fra Angvik til Torvik stod en liden røgstue bygget saa sent
som i 1826.
Fra gaarden Sollien i Tingvold omtaler Sundt et
eiendommeligt ildsted, en overgang fra røgovu til lysovu. Først var der
bygget en stor almindelig røgovu, over 3 alen paa hver kant,
med en bred grue foran ovnmunden, og dernæst var der muret
op en røgpibe lige over gruen, liøgen fra ovnen gik op igjennem
denne, ikke som sædvanlig ud i stuen og op igjennem ljoren;
denne stue havde heller ikke ljore; det var en lemstue med
loftværelse i andet stokværk. Naar nu brændingen var færdig,
lukkedes piben med et spjeld, og gløderne ragedes ud paa gruen
for at varme stuen.
Dette slags ovne kaldtes kaapovne. Kaapa er nederdelen af
røgpiben paa et ildsted. Den var indført i temmelig mange huse
i flere af disse bygder. Nu maatte den afskaffes for kulosens
skyld fra de ulmende gløder paa gruen, hvilken paa grund af
spjeldet i piben ikke lik slippe ud, og som i en lemstue er meget
farligere end i en almindelig røgstue med liøit tag og ljore. Folk
blev syge af kaapovnene med hovedpine og opkastelse.
I Kvernes og i Kornstad samt i Baadalen, som horer til
Bremsnes, skal røgovnstuen have været almindelig, men blev
afskaffet omtrent paa samme tid som i Tingvold. I den 3’tre del
af Bremsnes sogn, ytterst mod havet, var forandringen foregaaet
tidligere. Der fortaltes om røgovnstuer paa fiskeværene, men i
beboet stand var der neppe nogen efter 1816.
Paa Grip havde der været røgovnstuer; en mand kunde i
1859 netop mindes den sidste.
Kogovnen er efter dette forst afskaffet i de inderste og de
3’tterste bygder, men har holdt sig længst i de mellemste.
Ligedan synes det at have været i Romsdalen. I 1856 var
der efter Sundt faa eller ingen røgovnstuer i Grytten; der var
adskillige i de midtre bygder eller i Veø og Vestnes, men paa
øerne ytterst ude var røgovnen forlængst afskaffet.
Forandringen bestod overalt deri, at. der indførtes et ildsted
med røgpipe, saa ljoren kunde sløifes, og saa det gik an at lægge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>