- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XV. Romsdals Amt. Første del (1911) /
568

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

■288

KOMSDALS AMT.

Tyrhjelm, lusegræs (aconitum septentriouale). Det vand, hvori
denne urt bliver kogt, er tjenligt til at fordrive lus saavel hos
mennesker som kreaturer; og derfor kaldes den lusegræs.

Vassiv (sei r pus lacustris) vokser i vandene og bruges af en
del til at lægge i sengen, fordi lopper ikke saa let avles deri som
i halm.

Bergknap (sedum acre) kaldes af nogle vortegræs. I Lom
præstegjeld koges denne urt i sur valle og tages ind mod
skjør-bug. En læge ved navn Below skal med denne urt, kogt i øl,
have læget nogle tusen mennesker for skjørbug.

Bukkeblad (menyantlies trifoliata), gjeteklov, bruges af nogle i
the mod skjørbug, men af bønderne koges den i øl og tages ind
mod brystsyge. Dens dyd beskrives af Chomel: «Denne urt
holdes i Tyskland for et særdeles godt lægemiddel, ei alene mod
skjørbug, men og imod alle langvarige eller tærende sygdomme,
saasom vattersot, gulsot" og forstoppelse i leveren og andre
indvolde.» Dette stadfæster altsaa den nytte og brug, som man
her gjør sig af denne urt.

Soldug (drosera rotundifolia) kaldes ringormgræs, fordi man
om vaaren tager dens hvide dug eller vædske og dermed besmører
ringorme, hvilke og derved skal fordrives. Andre bestryger svage
øine med denne vædske og kalder derfor urten øiengræs.

Asp (populus tremula). Aspebark, kogt i melk, giver en besk
drik, som fordriver orm.

Reinfan (tanacetum uulgare). Dens kraft til at fordrive orm
er hos os ikke ubekjendt, da man tager knopperne og koger dem
i melk, som gives den syge at drikke.

Jordbar (fragaria vesca). Naar disse bær sættes i en kobber
kjedel, giver de en vædske fra sig, som skal være meget tjenlig
til at fortære dødt kjød.

Burod (artemisia vulgaris). Buegræs er meget almindeligt i
agrene. Det er her meget brugeligt blandt bønderne at koge
dette græs og saaledes at lægge det paa barselkoners liv. Frøet
eller blomsterne af denne urt koges og af nogle i øl og tages
ind for modersvagheder.

Melbær (arctostaphylos uva ursi). Det heder om denne plante,
at lægerne i Montpellier nylig havde opdaget en særlig kraft hos
denne urts blade til at læge stensyge, saa at stenen endog
derved ganske skal knuses. Man tager Vs kvintin ad gangen i
hønsesuppe om morgenen og fortsætter dermed 10 til 14 dage, da
denne svaghed skal være ganske læget.

Ener {juniperus communis) bruges i Sverige til lægedom mod
kighoste og kaldes derfor kikbær.

Smelle, smellegræs (silene inflata) kaldes i Sogn gustegræs og
bruges der overalt mod gust. Man tager frøhusene, tørrer dem

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:45:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/15-1/0588.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free