Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
V.EKSTLIVET
og stoder dem til pulver, hvilket blot strøes paa de lemmer, som
er befængte.
Alv-næver (peltigera apthosa). Denne mose ser ud som smaa
rødagtige næverstykker og vokser allevegne paa tuer og hustage
afsides for soleu. Den bruges her som et lægemiddel imod den
svagbed gust eller alv-gust. Efter Linné er den dog et fortræffeligt
lægemiddel mod orm.
Søte (gentiana campestris) kaldes efter Kaltn paa visse steder
i Norge glang-urt, og bruges som det allerbedste raad imod
sidesting, da den under lukket laag koges enten i spansk vin eller øl
og saaledes tages ind. Imod samme svaghed skal den og være
brugelig paa Island. I «Norges naturlige historie kaldes den
uden tvivl af samme aarsag stinggræs.
Rosenrød (sedum rhodiola) kaldes i fjordene søstergræs, men
ellers overalt haarvokster, fordi man koger den i vand og vasker
haaret dermed, i den tanke, at det skal vokse vel derefter. Om
urten har denne virkning, ved Strøm ikke; den omtales som et
godt middel imod hovedpine.
Naarislegræs (linnæa borealis). I fjordene kaldes den
noretle-gras og bruges som et lægemiddel imod en vis svaghed, kaldet
noretle eller norisle (skarlagensfeber), hvilken ytrer sig med røde
og paa livet udslaaende pletter og menes at være dødelig, naar
pletterne gaar livet omkring; i disse tilfælde tager man græsset,
medens det er friskt, koger det i øl og lægger det saaledes
om livet.
Tæpperod (potentilla tormentilla) kaldes mundskollrod, fordi man
bruger dens rod at tygge for mundskoll eller hudløs mund. Nogle
bønder pleier og koge dens rod i øl og saaledes at tage det ind
mod blodgang, hvorfor den og kaldes blodrod. Paa Færøerne
bruges den efter Lucas Debes til at barke skind eller berede
læder med.
Enghumleblomst {geum rivale). Koden af denne urt kan bruges
mod feber meel samme nytte som den kostbare kinarod, saa og
imod mange andre svagheder.
Marihaand (orchis maculata) er bekjendt under det navn
marigræs, ogsaa ormegræs, fordi man har indbildt sig, at ormen kan
læge sig med denne urt, naar den slaaes og saares. Af andre
kaldes den ogsaa huvendelsegræs, fordi man ved at lægge den
under sovende personers hoveder i sengen mener at kunne vende
deres hu og kjærlighed til sig; i hvilket spøgeri der ogsaa ligger
nogen sandhed skjult, saasom det er bekjendt, at alle orchides
henføres til saadanne ting, som opvækker geilhed. Denne urt har
en underlig rod af skikkelse som tvende saminenføiede hænder,
af hvilke den ene synker, men den anden flyder ovenpaa, naar
de kastes i vand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
