Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
■570
KOMSDALS AMT.
Pors (m j/ri ca yale) holdes af nogle for et godt middel at give
kreaturerne ind om vaaren mod vattersott; til denne brug samles
den om sommeren og gjemmes vinteren over.
Rogn (sorbus aucuparia). Pontoppidan i «Norges naturlige
historie» omtaler, at rognens unge kviste med bærene paa samles
og bruges om vinteren som en lægedom mod bukkerid; om samme
raad er probat, var det værdt at efterfolges her paa stedet, hvor
bukkekillinger, som staar inde om vinteren, ofte faar stor skade
i ryggen af denne svaghed.
Kongelys (verbascum nigrum) kaldes paa Søndmør hulrok, ogsaa
lnngesottrod, fordi man giver kreaturerne dens rod at æde imod
hoste eller lungesott. Linné omtaler, at de norske med megen
nytte bruger denne urt mod svindsott hos kreaturerne, og sporger.
om den ikke ogsaa kunde bruges mod samme svaghed hos
mennesker. Forskjellen er alene denne, at Linné tilskriver verbascum
thapsus (filtbladet kongelys) den kraft, som hos os tillægges
verbascum nigrum (mørkbladet kongelys).
Ormetelg (polystichum filix mas), kaldes hanblom eller
ryste-blom, fordi den sædvanlig vokser i ryster, o: klynger eller
samlinger; og om den heder det i Commertariis Tragi. «Dersom en hest
falder hastig ned, uden at man ved, hvad den skader, da kan man
kun lægge et stykke af denne urts rod under hestens tunge, da
den straks skal kaste sit vand og urenlighed og reise sig op igjen.
Hvilket saaledes at forholde sig, jeg selv har erfaret.» Iøvrigt
falder denne urt alt for haard at æde for kreaturerne, saa at man
kun koger et laag eller dekokt deraf og giver dem samme at
drikke, da man holder for, at de melker vel derefter.
Baldrian (valeriana officinalis), vendelrod, er en almindelig og
vel bekjendt urt, som bønderne kalder vendelrod af den aarsag,
at dens rod aarlig skal vende sig i jorden. Dens knopper tages,
førend de springer ud i blomster, blandes med tjære og smøres
paa kreaturerne, naar de er blevne lamme eller, som det her heder,
dvergslagne; at man fra gammel tid har havt god tro til denne
kur, viser ordsproget: Tjærespoe (det er en spaan besmurt med
tjære) og vendelrod skal give din ko god helsebod.
Myske (asperula odorata) er kjendt for sin gode lugt, som den
især giver fra sig, saa ofte sydlig vind eller regn er ivente, og
det længe efter at den er bleven tør. Den vokser mangesteds i
fjordene, især paa Greivsstrand i Volden sogn.
Nogle planter omtales af Strøm som giftige eller skadelige.
Hundepersille, vild persille (æthusa cynapiuni) er et forgiftigt
ukrud i haverne, som let kan tages for den rette persille, og
burde derfor kjendes af alle husholdersker.
Troldbær (actæa spicata) vokser i fjordene. De sorte bær
kalder bønderne i Danmark faarelort, og de beskrives som giftige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
