Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VEKSTLIVET.
571
Rævebjelde, fingerhat (digitalis purpurea) vokser her overalt ved
gjærder og veie, men findes hverken i Danmark eller Sverige
vildtvoksende. Den er her bekjendt af sin kraft til at læge
flnger-saar; dens blade er grønne hele vinteren igjennem. At den i
Italien anvendes til samme brug, viser det italienske ordsprog:
araida tutte piage salda, det er, fingerurt heler og læger alle saar;
men kuren er farlig, hvorpaa Strøm har havt et eksempel, da et
fodsaar, som skulde læges med denne urts blade, derved blev
ligesom forgiftet. At rævebjelden er giftig, er nutildags
almindelig bekjendt, om den end er et godt middel mod
hjertesygdomme.
Ulvemos (lichen vulpinus) findes vel paa Søndmør, men ikke i
den mængde som i nabofogderiet Romsdalen, hvor man har brugt
den til at forgive ulve med saavel der som paa Søndmør.
Rams (allium ursinum) vokser mange steder paa fjeldene og
giver melken en viderlig smag, naar den ædes af kjørene før
St. Hansdag; den skal, efter hvad der berettes, efter den tid
miste sin kraft.
Nesle (urtica urens) kaldes brændhætte eller brændnott ligesaa
nælde, og bruges om foraaret, naar de begynder at spire op,
blandt andre urter til græskaal, men holdes siden for at være
giftige, hvilket ogsaa stadfæstes af Linné. Nutildags ansees
den ikke for giftig. I Nordfjord forarbejdedes grove lærreder af
nesle, ligesom af hør eller blaar, og det solgtes paa Søndmør.
Fluesop (amanita muscari) vokser hist og her paa tørre enge
og er meget anselig af sin hvide stilk og røde hat, som er besat
med hvide knudrede ophøjelser. Efter Linné skjæres den i stykker,
blandes med sød melk og sættes saaledes hen for fluer, som derved
dræbes.
Tyrhjelm, lusegræs (aconitum septentrionale) vokser i fjordene,
har blaa blomster og rykkes op af bønderne som et for
kreaturerne skadeligt græs.
Mgrsoleie (ranunculus flammula) vokser allevegne i sumpene,
men er efter Linné’s vidnesbyrd en meget skadelig urt for faarene.
Myrklæg (pedicularis palustris), iglegræs, vokser overalt paa
sumpige marker og holdes for at være faarene lige saa skadelig
som bukkeblad, ligesom den ogsaa gives samme navn. Nogle,
som har gjort sig umage for at rykke den op af sine marker,
skal, som troværdig berettes, siden have havt bedre lykke til
faareavl.
Rome, benbræk (narthecium ossifragum) vokser overalt paa myrerne
og kaldes’ her valsaks, uden tvivl fordi bladene ligger over
hinanden som paa en saks. At den er giftig for faarene, er vel ikke
alle, men dog nogle hos os bekjendt, da endel bønder gaar den
forbi med ljaaen. At den skal blødgjøre kreaturernes ben, for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
