Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59 ti
ROMSDALS AMT.
temmelig almindelig og er begyndt at vise sig i Langliens,
Rindals o. fl. skoge. Den har en hurtig og pen vækst.
I fjordene findes den meste skog paa Nordmor; man er her
som oftest forsynet med barskog til eget brug, og flere steder er
der ikke saa ubetydeligt tilsalgs. Skogene og de fra ældre tider
opsparede forraad har imidlertid aftaget. Skogarealet er i og for
sig ikke stort; fjeldene hæver sig raskt i veiret, og for skogen
er der ingen anden plads end den nedre del af lierne. I de med
skog bedst forsj’nede bygder, som Tingvold og Stangvik, er en
stor del af gaardene uden furuskog, om de end har løvskog.
I Tingvold er skogvæksten paa vestre side af fjorden ringe
og bestaar for en stor del af birk og løvtræbuske. Jordbunden
er myrlændt, især udover det fladlændte Heggemseid, der for
det meste er snaut og kun har faa rester af skog. En
betydeligere og væksterlig skog findes under gaardene Gangnat, Haltvik
og Sjølsvik samt Angvik i nord; ved Bersaas ved Tiltereidet vokser
skog paa de temmelig store, men dog myrlændte vidder.
Tingvolds betydeligste furuskog ligger østenfor fjorden mellem
Fjoseid til henimod Tingvoldsvaagen; det meste ligger omkring
Hanemsvatn og Mesingsetvaagen, hvor der er en i
almindelighed vakker og god, tildels udmærket furuvækst; videre er der
skog under Rotaas, Holte og Mesingset m. fl. De fleste af
gaardene har været beneficeret gods (Balstad, Fjøseid. Hanem m. fl.).
Omkring Tingvoldsvaagen og indover eidet har skogvæksten
aldrig været betydelig. Paa strøget nordover, især paa det eid, der
fra Bergem af fører over til Tor jul vaagen, er der ikke meget
furu igjen.
I Strømsneset er adskillig skog, især løvtræer. Furuskogen
herfra har leveret hustømmer til de ytre, skogfattige sjøbygder;
den er sterkt blandet med løvskog. Paa nord- samt
nordvestkanten er den ringe, og nøgne lyngmarker er almindelige. Sognet
kan forsyne sig selv og tillige for en del de ytre sjøbygder med
noget bygningsvirke og brænde.
Ore herred er skogløst, og langs Batnfjorden ligger gaardene
i en tæt række; ovenfor dem i de bratte lier er birkekrat. Der
er ikke torvmyr, undtagen paa Gjemnes ytterst i fjorden og paa
Silset inderst i fjorden.
Af furu findes lidt til gaardsbrug øverst i bergbratterne ved
Gjemnes, i Torvikdalen samt endelig under Duaas, Fostervold
og Sandvik oppe i de aabne heitrakter ved Heggemsvatn.
Stangvik har mest skog i behold, og den har god
vækster-lighed. Dette gjælder især om Todalen ved den inderste arm
af fjorden. Her inde har nogle faa gaarde, Bruset, Oien og Ørsal,
vakker furuskog. Svinvik og Hjcllnes har endnu skog med store
dimensioner o<r vakre stammeformer. oe herfra kom det bedste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
