Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«700
ROMSDALS AMT
tydelig størrelse, der siges op til 5 m. Almindelig er den 1- -2 m
lang. De store kveiter fiskes mest ved bunden paa større dybder,
fra 80 til flere hundrede favne. Leilighedsvis gaar de op paa
grundt vand og ind i fjordene.
Ved hele vor kyst drives et vigtigt kveitefiske, især paa
bankerne udenfor Søndmør samt ved Nordland og Finmarken.
Fisket drives med line og snore. Det er en af de værdifuldeste
madfiske, med fedt og holdbart kjød.
I Nordland og Finmarken og tidligere ogsaa paa Søndmør
tilberedes af kveiten rav og rækling, som i ældre tid var vigtige
udførselsvarer.
De smaa kveiter kaldes kveitebarn, men en kveite af
middelmaadig størrelse kaldes styving, skriver Strøm. Den fanges dels
i de dybe fjorde med store liner, som kaldes staurva, va, dels og
fornemmelig med snøre eller dybsagn paa havet, især paa
Stor-eggen, hvor den tilligemed lange opholder sig i største mængde,
nemlig om vinteren i det store dyb ved eggen, men om sommeren
ved eggen selv eller kanten af dybet. Den falder der overmaade
fed, og spises ikke alene fersk og saltet, men virkes ogsaa til
rav og rækling. De brede strimler, som paa langs skjæres ud
af siderne nærmest ryggen, kaldes skaare-rav eller skaare-kveite,
fordi man gjør nogle skaar eller tversnit i dem, at de desto snarere
kan tørres. De lange og smale strimler, som skjæres ud af siderne
nær ved finnerne, hvor kveiten er fedest, og derefter tørres, er
bekjendt under det navn rækling; men ryg- og bagfinnerne, som
bliver tilovers, og ligeledes tørres, kaldes egentlig rav. Af det
første slags virkedes intet paa Søndmør, men rav og rækling
tilvirkedes paa nogle steder i temmelig stor mængde i Strøms tid.
skjønt den ikke kunde sælges med den fordel, som den
nordlandske rav og rækling, fordi den sidste falder om vinteren og
vaaren og altsaa kan torres ved vinterfrost, sorn gjør den meget
skjør og behagelig, medens den søndmørske, som falder alene
om sommeren og maa tørres ved sommervarme, bliver altfor
tor og seig. Paa Søndmør forbrugtes den største del i
husholdningen, men en del solgtes paa Romsdals marked, baade rav
og rækling og saltet kveite.
Sortkveite, svartkveite (hippoglossus hippoglossoides) er mindre
end kveiten, høist 1 m., og mørk paa begge kropssider. Det er
en ishavsfisk, som ved Norges kyst findes sydover til
Romsdals-kysten. Den fanges ikke ved vor kyst saa hyppig, at den har
betydning som madfisk.
Haaising (hippoglossoides limandoides) er almindelig udbredt ved
kysten.
Pigvar (bothus maximus) er hos os sjelden. Den er i andre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
