Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKEKIKH.
719
søn d møringer ne forsøgt mange farkoster og samtidig arbeidedes
der paa at udvikle den aabne baad til seilbaad.
1 1868 deltog svenske og norske storskøiter i skreifisket, og
senere fik søndmøringerne flere skøiter, og fartøiernes antal voksede
hurtig, men samtidig omarbeidedes søndmorsbaaden.
For 1860-aarene var der ingen, som tænkte, at
søndmors-baadene skulde undergaa stor forandring. Søndmøringerne havde
tiltro til sine fiskebaade, paa hvilke de havde søgt langt ud til
fiskepladsene paa Søndmørhavet i den haarde vinter, da
skreifisket foregaar. Den gamle og sjødygtige baad havde dog sine
mangler.
I storm, naar baaden ikke kunde bære det hele seil, tabte
den i evne til at krydse op mod vinden, og jo mere man maatte
mindske seil, desto mindre kunde man krydse sig op i vinden.
Var seilet saa langt nede, at raaen stod midt paa masten, saa
fik ikke baaden mere end halvbordvind. Blev seilet mindre, var
man ofte nødt til at søge havn der, hvor man nødig vilde.
Under krydsning i frisk kuling var det ikke raadeligt at
stagvende med den; man maatte først tage seilet ned og saa ro
baaden over med aarerne. Derefter løstes seilraaen fra masten
og seilet vendtes, hvorefter raaen atter bandtes til masten; saa
heistes igjen seilet, og seiladsen fortsattes, til man var nødt til
at vende. Da foretoges den samme manøvre igjen, hvilket tog
megen tid. Da baaden i denne tid laa uden seil, saa drev den
med vinden.
I de gamle søndmørsbaade var man udsat for, at sjøen gik
ind paa begge sider, og den var lidet at stole paa, naar man laa
paa tvers for vind og sjø, som det brugtes under snørefisket.
I 1860-aarene blev ofringen ombygget saaledes, at
bordgangene gik om hinanden som paa en almindelig baad; den blev
solidere, men beholdt omtrent samme udseende.
I 1865 omriggedes søndmørsotringen med 2 master og
spriseil, men spriseilene ombyttedes med gaffelseil eller latinerseil
(chastse-maréeseil), som benyttes af franske fiskeluggere.
I en ganske kort tid forsvandt det gamle søndmørseil helt,
fordi latiner- og gaffelseilet var hensigtsmæssigere under
krydsningen, især i krappe farvand.
Omkring 1869 indforte S. li. Halkjelsvik den saakaldte møring,
rigget med gaffel- eller latinerseil. Møringen var i længde og bredde
omtrent lig den gamle søndmørsotring, men høiere, siderne mere
opretstaaende, og den var jevnere afspidset mod begge stævne.
Den var en drægtigere og støere seilbaad, men tyngre at ro.
Møringen var forsynet med skvætganger fra stævn til stævn
ligesom listerbaaden, og efter nogle aars forløb fik næsten alle større
søndmørs- og møringsbaade skandæk. Møringen blev benyttet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
