- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XV. Romsdals Amt. Første del (1911) /
720

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

7(54

ROMSDALS AMT.

meget, indtil seilhaade med da^k blev indfort. Ogsaa moringen
blev forsynet med dæk i 1890, men den fortrængtes af andre
baade. Den brugtes paa skreibankerne som garn-, line eller
snørebaad.

Der brugtes styrvoll og langbladede aarer. Istedetfor kjeiper
brugtes meget tollepinder af flade firkantede træstykker eller jern
i forkant og hamlebaand eller tollepinde i agterkant. Seilene er
latinerseil og fok. En del smaabaade, ca. 18—22 fod, er
forsynet med dæk og tætte smale luger langs midten.

De storste fiskebaade, som benyttedes paa Søndmor, havde
en længde fra stævn til stævn af 13.44 m. og kunde laste ca.
7.5 ton, og kostede med skrog, rig, seil, framtaug, dræg og alt
tilbehør, som den skulde bruge under fisket, ca. 800 kr.

Disse sondmørsbaade viste sig i 1869 dygtige, letvindte,
vel-seilende, mere livsikre end de gamle baade og i det hele taget
som udmærkede fiskebaade.

En saadan baad er bemandet med 7—8 mand. Foruden
moringen, der er den største baadform, brugtes seksringer med
6 ä 7 mands besætning og trerøringer med 4 ä 5 mands
besætning. Samtlige baade, der benyttes paa havet og til længere
reiser, er nu forsynede med skaudæk eller opbyggede og omtrent
af samme bygningsmaade som møringen. Baaden laster da bedre
og værger sig bedre mod sjøen. Baaden bliver ved denne
bygningsmaade høiere og mere rank, saa der behøves større ballast end
paa den gamle fladbundede baad.

Den gamle baadform med raaseil blev en sjeJdenhed for
store baade.

Storskoiterne var i de förste aar mest indkjobte svenske
fartøier med 2 master, stormast og mesan. De var forholdsvis
grundtgaaende, fuldbygget og kortkjølet med stort spring, en
vældig udliggende baug, spidse i begge stævne, meget stygge,
men gode sjøfartøier, særlig bygget til at ride en storm af for
varp ude paa havbankerne. Der byggedes i 1868 endel skoiter
i Norge efter svensk mønster, men de var ikke ganske lig disse.
I de følgende aar blev der bygget flere skøiter, og disse flk
omsider en egen norsk form med ret op og ned staaende forstavn
og af et meget vakrere udseende end svenskernes fartøier. De
blev langkjølet, brede og fuldbygget, maaske en mellemting af
engelsk kutter og svenskeskoite. Riggen blev ogsaa forandret
mest henimod engelsk smakke-rig med vakkert skaarne seil, i
modsætning til svenskernes seil, der var forholdsvis høie og smale,
da masterne stod nær hinanden.

Disse søndmørske bankskøiter blev vel anseet som udmærkede
fartøier, men desuagtet blev der omkring 1884 gjort forsøg paa
at brygge fartøier med kutterfaçon, det vil sige med hæk. Disse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:45:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/15-1/0742.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free