- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XV. Romsdals Amt. Første del (1911) /
726

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

148

ROMSDALS AMI

meise ved hjælp af krydspeiling uden hjælp af kart og kompas.
Fiskepladsen er skjæringspunktet mellem de to linjer, der gaar
igjennem de 4 punkter, der benyttes som med.

Der bruges mangfoldige med paa kysten fra Stad til Smølen,
eller paa kysterne af Søndmør, Romsdal og Nordmør fogderier.

Fjeldene i medene har ofte helt andre navne, end de har
paa land: Nystolhornet i Sande herred heder saaledes i medene
Kallen, Kvandalstind mellem Ørsten og Hjørundfjord heder, seet
fra havet, Hætten; Mekknoken i Kvernes heder paa havet udenfor
Bud Haane.ten, og saa kan det være. at samme fjeld ude paa
havet har forskjelligt navn efter de med, i hvilke det benyttes;
det fjeld, som i et med heder Vargetuen, heder i et andet med
Vestklaktuen, idet selve fjeldet faar navn efter den grunde, til
hvilken den benyttes som med. Høie fjelde langt inde i fjordene,
som fiskerne benytter i sine med, faar navne, som er helt
forskjellige fra fjordfolkenes navne paa stederne.

Af de to med, som behøves til den sikre bestemmelse af en
fiskegrund, kaldes det med, som danner linjen udover, «medet
indføre», og det, som danner medet nordover eller sydover langs
landet, kaldes «medet sydføre».

Kjendes høiden over havet af det med, som benyttes, og
den høide, hvori man selv befinder sig ombord, saa lader det sig
udregne, hvor langt ude paa havet vedkommende med kan sees
i klart veir.

Hvis øiet, som ser, befinder sig paa skøiten eller fartøiet i
en høide af 3 m., saa sees gjenstande af følgende høider i
følgende afstande:

10 10.3

20 13.0

30 15.1

50 18.5

100 24.6

500 50.6

1000 70.0

Bunden udenfor Romsdals amt har, som før omtalt (pag. 245 ff.),
en meget mærkværdig form.

De fjorde, som gaar ind, er som regel meget dybe, ofte op
til 200—300 favne og undertiden mere. Ude i havet, udenfor
kysten, danner en del dybder fortsættelsen af fjorddybene, men
den største del af havbunden udenfor Romsdals-kysten er
forholdsvis grund og derhos i virkeligheden ofte meget flad. Denne

Gjenstandens (fyrets eller
fjeldets) h. o. h.
i meter.

Afstand i kvartmil, i hvilken
gjenstanden er synlig.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:45:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/15-1/0748.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free