Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKEKIKK.
727
flade bund fortsætter ca. 8 geogr. mil mod nordvest ud fra
kysten, med dybder i regelen ikke over 100 favne og ofte
mindre, indtil der pludselig bliver et affald inod det store dyb i
det Norske hav. Kanten af dette store affald udenfor Søndmørs
kyster kaldes Storeggen. længere mod nord kaldes den Nyeggen.
Der er en del undersjøiske dyb, der maa betragtes som
fjorddybenes fortsættelse. Disse dyb lukker sig eller ophører i større
eller mindre afstand fra kysten; længst ud i havet fortsætter
Breisundets dyb.
Undersjøiske fjorddyb paa Romsdals-kysten er:
Vannelvsgabet udenfor Vannelvsfjorden, Breisunddybet udenfor
Storfjorden, et undersjøisk bassin 5 km. vest for Ona fyr,
Buddybet nordvest for Bud, hvilke to sidste maaske rigtigst opfattes
som afslutningen af Romsdalsfjordens dyb, Fugleledens dyb, der
fortsætter Kornstadfjorden, Ravnegabet, der afslutter Ravnefjorden
og Ytrefjorden, Griphølen, der kan betragtes som afslutningen af
Halsefjordens dyb.
I fjorddybene og i det hele paa større dyb angiver karterne
stadig ler og sand. Paa de grundere steder i havet bestaar
havbunden af finere og grovere sand, sand og singels, singels, sand
og skjæl, ler, ler og sand; forholdsvis faa steder angiver kartet
fast fjeld, og maaske er der i virkeligheden paa flere steder ikke
saa meget fast fjeld, som kartet angiver; thi ved oplodningen
kan store stene forveksles med fast fjeld. Ved bundskrabninger
faar man tildels løse stene med, og paa flere banker bestaar
bunden ikke af fast fjeld, men af lutter større og mindre løse
stene.
Allerede Motzfeldt siger i sin indberetning af 1844, at ved
de bundskrabninger, som professor Rasch foretog, viste bunden
paa Storeg-grunden sig stadig at bestaa af smaa runde stene,
ogsaa hvor loddet alene angav sand.
I nærheden af land er bunden i regelen fast fjeld, og paa
de steder, hvor havet bryder, tør man vel sikkert antage, at
bunden bestaar af fast fjeld; thi en af løse stene bestaaende
banke vilde snart ødelægges af havet, hvor den laa ude i det
aabne hav udsat for bølgernes arbeide.
Allerede i 1882 og 1837 foreslog sjøløitnant Hagerup
oplod-ning af havbankerne og «havbroen».
Efter initiativ af professor Hansteen bevilgedes 10000 spd.
til en oplodning af den saakaldte «havbro», som antoges at
strække sig langs den norske kyst som en slags grund banke
eller ryg. Denne falske forestilling om havbroen findes allerede
hos Pontoppidan, som troede, at havbroen var en kun 10—15
favne dyb sandbanke parallel med den norske kyst. Før
lodningerne kom igang, troede man, at havbroen dannede en fort-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
